Nepals jordemødre kræver nu løn for deres arbejde

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Af Katrine Dichmann Christophersen

Jordemødrene opererer i den uformelle økonomi og er dermed hverken registrerede eller får løn. Det hører fortiden til, mener jordemødrene, som nu vil anerkendes for deres arbejde.

”At være jordemor er hårdt arbejde og ikke en frivillig hobby.” Sådan siger Binita Bakhrel, der i 22 år har arbejdet som jordemor i den sydøstlige del af Nepal.

Himalaya-landets ca. 20.000 jordemødre arbejder nemlig – i lighed med 96 procent af de nepalesiske kvinder – i den uformelle økonomi, også kaldet “butikker uden vægge”. Det betyder, at deres erhverv ikke er registeret, er uden løn, definerede arbejdstider, ret til ferie- og sygedagpenge, barsel og pension.

Det vil jordemødrene ændre, og de er derfor gået sammen med den nepalesiske fagbevægelse GEFONT for at kræve et anstændigt arbejde, og at regeringen anerkender deres indsats.

”At være jordemor er et arbejde, og derfor skal vi også have løn. Alt andet er urimeligt for os jordemødre, men også for de kvinder, som ikke kan få hjælp,” siger Binita Bakhrel.

Fødte selv uden hjælp

Binita Bakhrel forklarer, hvorfor hun valgte at blive jordemor.

”Da jeg var 14, fødte jeg min datter helt alene. Der var ingen doktor, ingen sygeplejerske og ingen, der hjalp mig. Det var frygteligt, og det fik mig til at ville hjælpe andre kvinder,” siger hun.

Binita var ikke bange. Hun fortæller med et smil, at smerterne var alt for stærke til den slags tanker:

”Jeg kan huske, at jeg holdt fast i komfuret og lagde mig på et gammelt håndklæde på jordgulvet”.

“Resten af selve fødslen husker jeg ikke, andet end at min svigermor kom og kogte vand på ildstedet, da det hele var overstået. Hun vaskede først min datter og så mig, og jeg klippede selv navlestregen over med en saks fra en af vores naboer.”

Omkring et år senere gav FNs Børnefond (UNICEF) nogle udvalgte kvinder i regionen grundlæggende træning i jordemorfaget samt en kasse med saks, tråd, rent bomuld og desinfektionssæbe.

Binita Bakhrel blev valgt i sin landsby, og i en alder af blot 15 år hængte hun et skilt på sin træhytte med teksten ”Jordemor”

Læs videre på
http://www.ulandssekretariatet.dk/content/opgoer-med-gratis-arbejdskraft-nepals-jordemoedre-kraever-loen-deres-arbejde

Katrine Dichmann Christophersen er tilknyttet dansk fagbevægelses bistandsorganisation, Ulandssekretariatet.

Artiklen optræder på Ulandssekretariatets netsted og er stillet til rådighed for U-landsnyt.dk