700 millioner myggenet er et af de våben, som man nu tager i brug, for at reducere dødsfald forårsaget af malarie i Afrika syd for Sahara. Det skriver avisen “The East African”.
En række organisationer med WHO i spidsen har indsamlet 30 milliarder kroner til kampagnen, som både skal gå til at opføre fabrikker til at producere de mange net, men også til at motivere folk til at anskaffe, uddele og bruge nettene.
En WHO delegation, der besøgte Uganda sidste måned, sagde til The East African, at udbredelsen af myggenet har vist sig at være det bedste sted at begynde i kampen mod malaria.
“Bednets are the most appropriate. With wider dissemination, we shall achieve our goals, but we need everybody to sleep under a bednet. We promise to do our part and so should everybody,” said WHO director general Dr Margaret Chan.
Målet er intet mindre end “no deaths caused by malaria by 2015.”
Kampagnen indledes i Uganda, da det er et af de lande i regionen, der er hårdest ramt af malarie. Sygdommen koster her 320 dødsfald hver dag, men forhåbentlig langt færre allerede fra december, hvor man efter planen begynder uddelingen af myggenet.