Nicaragua: Daniel Ortega ligner en vinder ved næste års valg

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Af Eva Rasmussen
Journalist og medlem af U-landsnyts redaktion

Var der valg i dag, ville Nicaraguas præsident Daniel Ortega vinde i første runde, oplyser det nicaraguanske meningsmålingsfirma M&R tirsdag. Han står til at få 47,2 procent af stemmerne, og der kræves kun 39 for at vinde i første runde.

M&R er ikke et sandiniststyret firma.

Der er 3 grunde til den sandinistiske præsidents gode chancer: En stor og solid gruppe af kernevælgere, en mere uventet tilslutning fra en gruppe vælgere, der står uden for partierne, og en totalt splittet opposition.

De gode tal til trods har Ortega flere barrierer, der skal overvindes før et evetuelt genvalg: Nicaraguas grundlov forbyder –måske – at præsidenten genvælges 2 gange i træk.

”Måske”, fordi landets højesteret har godkendt et dekret fra præsidenten, der gør et genvalg muligt. Problemet er imidlertid, at grundloven ikke kan ændres ved et præsidentdekret – det skal gennem den lovgivende forsamling, Nationalforsamlingen, med kvalificeret flertal.

Og så er der lige det med højesterets godkendelse: Medlemmerne af højesteret skal ifgl. grundloven udpeges af Nationalforsamlingen. Oppostionen har imidlertid boykottet alle møder, så det ikke har været muligt. I den situation udnævnte Ortega, igen per dekret, regeringsvenlige højesteretsdommere, og det er dem, der har godkendt grundlovsændringen.

Nicaraguas tidligere præsident, den korruptionsdømte liberale Arnoldo Alemán ligger overraskende som nummer sjok i meningsmålingen. Havde der ikke været en hård intern krig blandt de liberale fraktioner, ville han have stået som en konkurrancedygtig modstander til Daniel Ortega.

I en kommentar til meningsmålingen siger han til det nicaraguanske dagblad La Prensa:
”Det drejer sig ikke om en reel meningsmåling, når en af kandidaterne ikke kan stille op ifgl. grundloven.”

Alemán og Ortega har lavet mange studehandler de seneste år. Pagter kalder nicaraguanerne dem. En af dem har betydet, at korruptionsdommen mod Alemán på 20 års fængsel blev annulleret.

Oppositionen har bedt den Interamerikanske Menneskerettigheds Kommission om at vurdere dekretstyringen af det kommende valg.