Eva Rasmussen skriver fra Managua, Nicaragua
Tirsdag står nicaraguanerne tæt på Revolutionspladsen i hovedstaden Managua. Nogle er kørt ind i busser fra provinsen.
Andre er kommet, fordi de er bange for, at chefen opdager, hvis ikke de tager del i indsættelsen af landets kommende præsident Daniel Ortega.
Og så er der mange, der kommer, fordi de helhjertet støtter den sandinistiske leder.
Når festen stilner af, og affaldet hober sig op, skal Daniel Ortega og hans regering på hårdt arbejde. 2012 bliver et svært år.
Tre reformer
Tre væsentlige og splittende reformer trænger sig på:
En reform af valgloven, som har høj prioritet i oppositionen efter de seneste skandalevalg.
En skattereform, som arbejdsgiverne i det mellemamerikanske land forsøger at sætte sig på, hvilket sandsynligvis lykkes. En vigtig allieret for regeringen har siden dag 1 i Ortegas anden regeringsperiode været storkapitalen og arbejdsgiversammenslutningen COSEP.
En reform af det sociale sikkerhedsnet, som Den Internationale Valutafond kræver, og som COSEP støtter varmt, da den sandsynligvis kommer til at betyde, at arbejdsgiverne slipper billigere.
Nicaraguanske økonomer har offentligt kritiseret regeringens tætte samarbejde med COSEP.
