Af Eva Rasmussen
Journalist og medlem af U-landsnyts redaktion
I løbet af 2010 kunne 0,7 procent af de ekstremt fattige nicarguanere rykke op i gruppen af fattige. Mens 9,7 procent af befolkningen levede i ekstrem fattigdom i 2009 faldt tallet til 9,0 i 2010.
Det fremgår af en landsomfattende undersøgelse, som den nicaraguanske tænketank FIDEG, Den internationale fond for globale økonomiske udfordringer, offentliggjorde onsdag.
”Vores undersøgelse viser, at velfærd målt via forbrug fortsat forbedres, først og fremmest i landzonerne”, sagde FIDEGs direktør Alejandro Martínez Cuenca ved præsentationen.
Undersøgelsen bygger på husstands-interviews. FIDEG besøgte i december 2010 1.730 husstande, først og fremmest dem, der også deltog i 2009-undersøgelsen. Fattigdomsgrænsen defineres som 1,93 dollar per person per dag. Mens folk, der lever i ekstrem fattigdom har 0,93 dollar eller mindre.
På landsplan er der kommet flere fattige. Mens 55,3 procent af nicaraguanerne i 2009 levede i fattigdom, steg tallet til 55,5 procent i 2010.
Det er især byområderne, der har trukket ned. I 2009 var der 69,8 procent, der levede under fattigdomsgrænsen. Det steg til 55,5 procent i 2010.
I landzonerne står det bedre til. Her var der i 2009 32,2 procent, der levede over fattigdomsgrænsen. I 2010 37,2 procent.
85 procent af de spurgte mener, at familieøkonomien er vokset på grund af stigende indtægter fra lønarbejde, egen forretning eller landbrug. 23,7 procent siger, at de er blevet bedre rustet på grund af regeringens programmer for fattigdomsbekæmpelse, 16,3 procent mener fremgangen skyldes remitter (de penge, som slægtninge sender hjem fra udlandet), mens 8,8 procent fik hjælp fra ”andre programmer”.
Undersøgelsens leder Enrique Alaniz kommenterede, at de stigende indtægter skyldes bedre priser på Nicaraguas eksportprodukter. ”Falder priserne, eller stiger de ikke tilstrækkeligt til at skaffe arbejde til de mange nye, der søger ind på arbejdsmarkedet, er det tvivlsomt, om forbedringerne er holdbare”, advarede han.
Dertil kommer, at en stor del af den økonomiske vækst skyldes en stigende underbeskæftigelse. En underbeskæftiget defineres i undersøgelsen som en person, der ufrivilligt har under 40 timers arbejde om ugen.
Underbeskæftigelsen steg fra 2009 til 2010 fra 36,1 procent til 44,8 procent. Den stigning har især fundet sted i landzonerne, hvor 40,8 procent var underbeskæftigede i 2009, mens 49,2 procent var det i 2010.
