Eva Rasmussen skriver fra Managua, Nicaragua
Tirsdag indsættes Daniel Ortega for tredje gang som Nicaraguas præsident. Dagen før indtager de nye lovgivere deres pladser i Asamblea Nacional, hvor sandinisterne har opnået kvalificeret flertal.
”Der er dokumenteret svindel ved valget 6. november, men protesterne bliver ikke langvarige.”
Det siger María López Virgil, redaktionschef på det politiske månedsblad Envío, der udgives af det katolske universitet, UCA, til U-landsnyt.
Ved valget i november fik sandinisternes Daniel Ortega, ifgl. det øverste valgråd, CSE, 62,46 procent af stemmerne, mens den nærmeste konkurrent Fabio Gardea fra alliancen De fri Demokrater, PLI, fik 31 procent, langt over det ventede.
Svag opposition
”Jeg tror, Fabio Gardea har opnået en vis form for lederskab, men PLI er en broget flok, og ikke alle medlemmer er troværdige”, vurderer María López Virgil.
”Et af gruppens ledende medlemmer Eduado Montealegre har et retslig udestående fra dengang, han var finansminister under Arnoldo Alemán. Dermed har sandinisterne noget, de kan presse ham med, og mange af PLIs parlamentsmedlemmer kommer fra kredsen omkring Montealegre.”
Den folkelige protest mod valgsvindelen, som der tales meget højt om op til indsættelsen, tror María López Virgil heller ikke på:
”Efter det skandaleramte kommunalvalg i 2008 var der protester og demonstrationer. Det varede imidlertid kort, og jeg tror, det samme vil ske igen.”
”Nicaraguanerne er utilfredse med regeringen, valgsvindelen og det grundlovsstridige genvalg af Daniel Ortega, men de har svært ved at finde alternativer. Der er en social utilfredshed, som ikke bliver udtrykt i de politiske partier.”
Valget i 2008 skabte en bevidsthed om, hvor den sandinistiske regering var på vej hen, men samtidig en følelse af afmagt, mener Envíos redaktionschef.
Tiggernation
”Daniel Ortega har”, siger Maria López Virgil, ”været dygtigt til at holde folk fast i en tiggerkultur. Det har skabt afmagt og frygt.”
”Er du statsansat og tillader dig at være kritisk, mister du dit job. Er du kritisk mister dine børn deres studielegater. Er du kritisk og bor i en lille by eller en landsby risikerer du trusler og andre overgreb.”
”Nicaraguanerne kritiserer den politiske situation, men de gør det blandt venner, ikke på en måde, der fører til organiseret handling”, mener María López Virgil, der dog tilføjer, at der er undtagelser.
Ifølge María López Virgil har den partipolitiske opposition et ansvar for at gøre noget ved magtesløsheden, men oppositionen mangler et klart lederskab og klare holdningen. Den skal have sine egne projekter og ikke bare reagere på regeringens.
Medløbere eller demokratiske vogtere
Valget 6. november har fra starten været kritiseret. Af flere grunde: CSE udelukkede den traditionelle nationale valgobservation. Ortegas opstilling betød 2 brud på grundloven, der siger, at ingen præsident kan vælges 2 gange i træk, samt at ingen kan vælges i alt 3 gange.
Den kritik har fået regeringsmodstandere til at kræve, at PLI nægter at træde ind i Nationalforsamlingen. Begrundelse: Det ville være en anerkendelse af valget med alle dets skavanker.
”Havde PLI ikke deltaget i valget, ville vi ikke have haft tunge beviser for valgsvindelen. Ved at stille op tvang alliancen FSLN til at stjæle stemmer”, kommenter María López Virgil, der mener, at oppositionen skal gå ind i det parlamentariske arbejde.
”At holde sig væk ville være en tom meningstilkendegivelse. I Nicaragua er den slags glemt i løbet af 3 dage. PLI kommer næppe til at lovgive, men alliancen har en vigtig rolle som vogter af regeringspartiets politik.
