Nicaraguas højesteret har sagt ja til en grundlovsændring, der baner vejen for, at landets sandiniske præsident Daniel Ortega kan genopstille ved valget 5. november, skriver det nicaraguanske dagblad La Prensa søndag.
Det er højesteret, der har det sidste ord. Forfatningsdomstolen gav allerede sit ja i oktober sidste år. I begge tilfælde er der imidlertid tale om tvivlsomme beslutninger, mener de ikke-sandinistiske dommere, der ikke fik mulighed for at stemme.
En af dem Manuel Martínez måtte således læse om beslutningen i La Gaceta, hvor alle love skal offentliggjøres, før de træder i kraft.
En finurlig indkaldelse sikrede sandinistisk flertal både ved Forfatningsdomstolen og i Højesteret. Men det er udelukkende en lille del af kritikken. Ifgl. grundloven er det Nationalforsamlingen, der udnævner dommerne. Den proces har imidlertid været boykottet af den liberale opposition. Derfor udstedte Daniel Ortega et dekret, der genindsatte de afgående dommere.
Det er imidlertid i strid med grundloven. Dvs. at tre af de dommere, der har sagt ja til, at Ortega kan genopstille, ikke er lovlige medlemmer af Højesteret, fremhæver den kritiske dommer.
Før den ændring, der nu er offentliggjort i La Gaceta, kunne en præsident ikke stille op 2 gange i træk.
Begrundelsen for grundlovsændringen er, at alle skal være lige for loven. Den betyder således også, at landets borgmestre kan genopstille, hvad der ikke tidligere har været tilfældet.
Kommunalvalget holdes ikke samtidig med præsident – og parlamentsvalget.
Honduras er også på vej
I Honduras har Kongressen støttet et forslag fra landets præsident om at sende en grundlovsændring, der gør genvalg muligt, til folkeafstemning. Ironisk nok var en sådan afstemning hovedbegrundelsen for kuppet mod Mel Zelaya.
Men det er ikke er ikke det samme, argumenterer de Kongres-medlemmer, der nu støtter en folkeafstemning. Kongressen sagde nej til Mel Zelaya, men han forsøgte alligevel at gennemføre afstemningen.
