Nicaragua: Managua klæder sig i pink

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Eva Rasmussen skriver fra Managua, Nicaragua Revolutionspladsen ved bredden af Nicaragua søen bliver hver dag mere og mere pink. Selv asfalten, der leder op til tribunen er skiftet ud med lyserød cement. På alle hjørner rundt om pladsen smiler Daniel Ortega fra plakater på størrelse med noget, der ikke dukkede op i den nylige danske valgkamp. 10. januar indsættes sandinisten Daniel Ortega for tredje gang som præsident i det mellemamerikanske land. Og det er grundlovsstridigt. Ingen kan ifølge landets forfatning vælges mere end 2 gange, og ingen kan vælges for 2 perioder i træk. Revolutionspladsen, hvor Daniel Ortega endnu engang skal indsættes, er allerede i dag skarpt bevogtet. Men i gaderne op til pladsen har småhandlende slået deres boder op. Det er en investering, fortæller flere af dem til U-landsnyt. ”Indtil nu har det været en underskudsforretning, men er vi her ikke nu, har andre inden 10. januar taget den gode plads tæt på tribunen”, forsikrer en af de handlende. Kontroversiel gæst Blandt de stats- og regeringsledere, der har meldt deres ankomst til indsættelse er Irans præsident Mahmud Ahmadineyad, hvilket ikke er blevet vel modtaget i den nordamerikanske kongres, der netop under Ahmadineyads besøg drøfter en stramning af sanktionerne mod Iran. Derudover kommer en delegation fra Venezuela med landets præsident Hugo Chávez i spidsen, Brasiliens præsident Dilma Rousseff, Porfirio Lobo, præsident i Honduras og Kina – Taiwans udenrigsminister. ”380” truer En gammel contra – gruppe ” 380”, der var en af de mest vedholdende i kampen mod sandinisterne, advarer om, at medlemmerne er parate til at genoptage den væbnede kamp fra 1979. I en meddelelse fra ”380” hedder det, at der er tale om en militær styrke med tilstedeværelse i hele landet. Det er næppe rigtigt, da mange af contraere er velintegrerede i det nicaraguanske samfund, og 1979 var et andet land.