Nicaragua: Udsigt til solid valgsejr for Daniel Ortega

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Var der valg i Nicaragua i dag, ville landets præsident, sandinisten Daniel Ortega, vinde i første runde, viser den seneste måling fra det nicaraguanske meningsmålings-institut M&R Consult.

Præsidenten ville således få 47,8 procent af stemmerne, mens hans nærmeste konkurrent Fabio Gadea fra det Uafhængige Liberale Parti kun ville opnå 12,8 procent, oplyser det nicaraguanske dagblad La Prensa tirsdag.

Det kræver 40 procent af stemmerne at blive valgt i første runde.

Men, situationen kan ændre sig inden valget 6. november. 31,8 procent har således endnu ikke besluttet sig til, hvem de vil stemme på.

Nicaraguanerne lægger ifgl. meningsmålingen vægt på, at den kommende præsident er i stand til at regere, skabe arbejdspladser, garantere fred i landet, og 50,2 procent finder det vigtigt, at han respekterer grundloven.

Det sidste kan ligne en selvmodsigelse blandt de interviewede. Ifgl. den grundlov, som oppositionen mener er gældende, har Daniel Ortega ikke ret til at stille op. Den siger, at ingen kan vælges som præsident i 2 perioder i træk samt, at ingen kan vælges 3 gange. Bliver Daniel Ortega valgt 6. november vil det være for en tredje periode.

Det er den lovgivende forsamling, der kan ændre grundloven, men da Ortega ikke opnåede et flertal, udstedte han et dekret, der gjorde det muligt at genopstille.

Det er senere godkendt af forfatningsdomstolen, men den er ifgl. kritikerne også i strid med grundloven.

Det er den lovgivende forsamling, der udnævner dommerne, men da processen blev blokeret af den liberale opposition, udnævnte Daniel Ortega sandinist-venlige dommer per dekret.

Et andet stridspunkt er, om der skal være national og international valgobservation. Regeringen og Det Øverste Valgråd siger nej, men ifgl. M&Rs meningsmåling siger 95 procent af befolkningen ja.