Niger vil tillade atominspektion

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Det uranrige vestafrikanske land Niger vil nu tilslutte sig den del af den internationale ikke-spredningsaftale, der giver verdenssamfundet adgang til udvidede kontrolbesøg på landets atomanlæg, rapporterer TV2s tekst-tv mandag.

Det internationale atomenergiagentur, IAEAs, udvidede protokol giver FN-inspektører ret til at gennemføre omfattende inspektioner med kort varsel.

IAEA er i øjeblikket i gang med at undersøge Irans atomanlæg, mens Libyen i slutningen af 2003 overraskende meddelte, at det nu vil opgive sine angivelige programmer for masseødelæggelsesvåben.

Niger i Sahelregionen i Saharas sydlige udkant er et af verdens fattigste lande, og var en overgang programsamarbejdsland for dansk bistand. HKH prins Joachim er i denne uge på rundrejse for at besøge projekter, som støtes af CARE Danmark i landet. Han er protektor for organisationen.

Den tidligere franske koloni blev beskyldt for at have leveret uran til Irak, men påstanden er aldrig bekræftet eller bevist.