Kim Valentin er medlem af Folketinget for Venstre og er medlem af Udenrigsudvalget og Klima- Energi- og Forsyningsudvalget.
Danmark og de øvrige nordiske lande har en særlig forpligtelse til at forsvare de liberale demokratier. Som små, men højtudviklede stater med stærke institutioner og en tradition for internationalt samarbejde har vi muligheden for at tage lederskab i kampen mod autoritære kræfter.
Hvis vi vil sikre vores nationale og regionale sikkerhed, kræver det en målrettet indsats på flere afgørende områder.
Et stærkere nordisk forsvar og NATO-bidrag
Ruslands aggression og den voksende trussel fra autokratiske regimer kræver et samlet nordisk modsvar. Med Sveriges og Finlands optagelse i NATO opstår en historisk mulighed for at styrke det fælles forsvar i Norden.
Danmark, Sverige, Norge og Finland bør udbygge samarbejdet gennem NORDEFCO, så de fire lande kan operere som en samlet enhed i Østersøen og Arktis. Det kræver tættere militær koordinering og flere fælles militærøvelser med NATO-styrker, og at vi investerer i en fælles forsvarsindustri.
Danmark må samtidig opprioritere sit eget NATO-bidrag. Det er ikke nok blot at opfylde alliancens krav om at bruge to procent af BNP på forsvar. Vi bør investere strategisk i moderne teknologi, særligt inden for cyberkrigsførelse og missilforsvar, så Danmark ikke alene lever op til NATO’s krav, men også bidrager aktivt til alliancens samlede forsvarsevne.
Beskyttelse mod cyberangreb og misinformation
I dag truer autokrater ikke kun med militær magt, men også med cyberangreb og misinformation. Autoritære regimer har udviklet avancerede metoder til at destabilisere demokratiske samfund, og Norden bør tage førertrøjen i at bekæmpe disse trusler.
Etableringen af et nordisk cybersikkerhedscenter bør være en topprioritet. Et fælles center for cybersikkerhed, efterretningssamarbejde og overvågning af udenlandske påvirkningskampagner bør oprettes i samarbejde med EU og NATO.
Lovgivningen skal også tilpasses en ny virkelighed. Autoritære stater bruger økonomiske investeringer og medieplatforme som redskaber til at sprede misinformation, hvorfor de nordiske lande bør skærpe reglerne for udenlandske investeringer og medieplatforme, der kan bruges til at sprede misinformation eller købe strategiske aktiver.
Offentlige institutioner og uddannelsessystemet spiller en central rolle i denne indsats og bør integrere digital dannelse som en fast del af undervisningen.
Energiuafhængighed og økonomisk robusthed
Danmark og Norden har allerede taget vigtige skridt mod energi- og økonomisk uafhængighed, men yderligere indsats er nødvendig for at forhindre afhængighed af autoritære regimer.
Jo mindre Norden afhænger af autoritære regimer for energi og råstoffer, desto stærkere står vi i mødet med geopolitiske kriser. Danmarks styrkeposition inden for vind- og solenergi bør udbygges, ikke kun for at reducere afhængigheden af russisk gas, men også for at eksportere energi til de øvrige nordiske og baltiske lande.
Ud over energipolitikken bør Norden koordinere sanktioner mod autoritære regimer og have en mere konsekvent politik over for investeringer fra lande som Kina og Rusland. Kritisk infrastruktur må aldrig falde i de forkerte hænder.
Derfor bør Norden koordinere en fælles linje for screening af investeringer og samtidig sikre, at sanktionspolitikken er konsekvent og effektiv i forhold til kritisk infrastruktur.
Endelig må Norden tage kontrol over sin digitale infrastruktur. Hvis vi vil undgå at blive afhængige af udenlandske teknologiske platforme, bør vi investere i egne cloud-løsninger og sikre, at kritiske systemer ikke hviler på udenlandske leverandører. Digital suverænitet bliver en afgørende faktor i fremtidens magtbalancer.
Nordisk lederskab i forsvaret for demokratiske værdier
Norden har en stærk tradition for at fremme demokrati og menneskerettigheder, og i en tid, hvor autokratiske regimer aktivt forsøger at svække liberale demokratier, er det nødvendigt at styrke dette engagement.
Danmark bør tage initiativ til et fælles nordisk program, der støtter frie medier og civilsamfund i lande, der trues af autoritære regimer (f.eks. Ukraine, Belarus og Taiwan). Demokratiske bevægelser er afhængige af international støtte, og her kan Norden spille en vigtig rolle.
Samtidig bør Danmark udnytte muligheden for at spille en mere aktiv rolle i EU’s sikkerhedspolitik. Med ophævelsen af forsvarsforbeholdet har vi en enestående chance for at bidrage til opbygningen af en fælles europæisk forsvarspolitik og dermed sikre, at Norden har en stærkere stemme i de store sikkerhedspolitiske beslutninger.
Norden må tage ansvar i en ny verdensorden
Historien viser, at forsvar ikke blot handler om militære muskler, men også om strategisk fremsynethed og politisk handlekraft. Danmark og de nordiske lande bør positionere sig som frontløbere i kampen for at beskytte liberale værdier mod ydre og indre trusler.
Ved at styrke det nordiske forsvarssamarbejde, investere i cybersikkerhed, sikre økonomisk robusthed og forsvare demokratiske værdier kan Norden ikke alene sikre sin egen sikkerhed, men også inspirere resten af Europa til at stå sammen i forsvaret af frihed og demokrati.
Indlægget er udelukkende udtryk for skribenternes holdning.
Ligger du inde med et emne, du gerne vil debattere? På Globalnyt er alle velkomne i debatsektionen, så skriv til Globalnyts debat- og medlemsredaktør på sidsel.hasberg@globalnyt.dk