Ny FN-ambassadør i Geneve

Ambassadør Ib Petersen er tilbage i Udenrigsministeriet.


Foto: Mark J Sullivan/Pacific Press/LightRocket via Getty Images
Kirsten Larsen

10. august 2023

En af Danmarks mest erfarne diplomater vender nu tilbage til Udenrigsministeriet efter 3 år som assisterende generalsekretær ved FN’s Befolkningsorganisation, UNFPA, i New York.

Ib Petersen er udnævnt til ny ambassadør ved FN-Missionen i Geneve fra 1. november 2023. Dermed styrkes Danmarks FN-profil markant i en periode, hvor Danmark også kandiderer til at blive medlem af FNs Sikkerhedsråd i 2025-2026.

Ib Petersen har tidligere været direktør for udviklingspolitik i Udenrigsministeriet og ambassadør ved Danmarks FN-mission i New York.

Han afløser Erik Brøgger Rasmussen, der tiltræder som ny administrerende direktør i DBU den 1. oktober.