Sult og underernæring er en alvorlig trussel mod menneskelig og økonomisk udvikling i de mange lande i Afrika syd for Sahara. Derfor bør kampen for fødevaresikkerhed stå i centrum, når det gælder om at udvikle regionen.
Det er hovedbudskabet i den første “Africa Human Development Report – Towards a Food Secure Future” fra FNs Udviklingsprogram (UNDP), som mandag blev lanceret i København af udviklingsminister Christian Friis Bach (R) og chefen for UNDP’s Afrika kontor, Tegenework Gettu.
Rapporten argumenterer for at gribe fødevaresikkerhed langt mere bredt an, så man ikke kun fokuserer på udvikling af landbruget, men også ser på udbygning af infrastruktur og sundhedsydelser i landområder samt nye former for social beskyttelse og styrkelse af lokalsamfund.
Det er også nødvendigt at sikre de fattige og sårbare en stærkere stemme og medindflydelse gennem lokalregeringer og civilsamfundsgrupper, hvis der skal opnås mad på bordet til alle – hver dag.
Christian Friis Bach: ”Det er uacceptabelt, at næsten 1/4 af Afrikas befolkning lider af sult og underernæring, når der i Afrika produceres nok mad til at brødføde alle. Det er nu, vi skal handle. Vi skal have brudt den onde cirkel af fattigdom og føde-vareusikkerhed.”
Hungersnød og overflod
“Det er paradoksalt, at hungersnød og underernæring fortsætter med at gennemsyre et kontinent med gode landbrugsbetingelser i en verden med et overskud af fødevarer,” siger Tegegnework Gettu, chef for UNDP’s Afrika kontor.
Det er ligeledes et paradoks, at de høje økonomiske vækstrater i Afrika syd for Sahara – nogle af de højeste i verden – og forbedringer i levealder og uddannelse, ikke har ledt til tilsvarende forbedringer inden for fødevaresikkerhed.
Mere end hver fjerde af de 856 mio. indbyggere i Afrika syd for Sahara er underernærede.
Det betyder, at Afrika syd for Sahara stadig er den region af verden, hvor det er mest sandsynllgt, at man ikke kan spise sig mæt. I dette øjeblik er 15 millioner i risikozonen alene i Sahel i Saharas sydlige udkant, og et tilsvarende antal på Afrikas Horn er stadig sårbare efter sidste års fødevarekrise i Djibouti, Etiopien, Kenya og Somalien.
Politikker der fremmer fødevaresikkerhed
UNDP rapporten anerkender, at der ikke findes hurtige fix eller løsninger, men argumenterer for at fødevaresikkerhed kan opnås ved omgående at udvise handlekraft på fire vigtige områder:
* Øget fødevareproduktion:
Med en befolkning, der anslås at nå to milliarder omkring 2050, vil Afrika syd for Sahara blive nødt til at producere betydelig flere fødevarer og samtidig afbøde den belastning landbrugsproduktionen lægger på miljøet.
Det er nødvendigt med nationale politikker, der tilgodeser bønder med råvarer, infrastruktur og incitamenter til at øge produktivitet. Det er ligeledes påkrævet, at innovation og entreprenørånd stimuleres blandt Afrikas voksende befolkning af unge.
* Mere effektiv ernæring:
Det må udvikles nationalt koordinerede initiativer, som fremmer bedre ernæring og samtidig udvider adgangen til sundhedsydelser, uddannelse, sanitet og rent vand. Rapporten peger på forskning, der viser at mødres uddannelsesniveau er vigtigere end husstandsindkomst når det kommer til at reducere fejlernæring hos børn.
* Modstandsdygtighed:
Vejen fra jord til bord i Afrika syd for Sahara er fyldt med risici. På landeniveau må der tages skridt til at reducere menneskers og samfunds sårbarhed over for naturkatastrofer og konflikter, udsving i fødevarepriser og klimaforandringer. Rapporten anbefaler programmer til social beskyttelse såsom afgrødeforsikring, jobgarantiordninger og overførselsindkomster.
* Indflydelse og social retfærdighed:
Fødevaresikkerhed i Afrika syd for Sahara kan ikke opnås så længe landbefolkningens fattige, særligt kvinder, ikke har større indflydelse, siger rapporten. At sikre dem jord, markeder og information er vigtigt. Hvis kvinder fik adgang til de samme ressourcer som mænd, ville det betyde et øget udbytte på mere end 20 procent.
Den fulde rapport m.v. kan hentes på www.afhdr.org
Man kan også se en præsentation af rapporten på youtube:
Yderligere oplysninger hos:
Mette Fjalland, UNDP’s Nordiske Kontor,
e-mail: [email protected] og tlf. 51 83 62 28
