Hidtil har Fairtrade Mærket kun certificeret den rå bomuld, der er brugt i fremstilling af tøj og tekstil. Når forbrugerne har shoppet tøj og og andre tekstilprodukter, og har set det velkendte Fairtrade-mærke i produktet, så har det ikke været selve vævningen eller forholdene på syfabrikken, som har levet op til Fairtrade-mærkets kriterier. Men, altså kun bomuldsproduktionen alene.
Dette ændrer sig nu.
I flere år har man hos Fairtrade International arbejdet på en standard, der skal inkludere alle led i tøj- og tekstilproduktionen. Med det nye Fairtrade Textile Production Mark, kan forbrugerne i fremtiden købe tøj og tekstil, der ikke kun er dyrket på fairtrade vilkår men også vævet og syet, så det lever op til den nye Fairtrade standard.
Standarden, der vil dække hele produktionskæden fra bomuld (og andre fibre) til det færdige tøjprodukt, skal forbedre forholdene for de ansatte i produktionskæden. Det betyder blandt andet, at arbejderne i produktionen skal kunne organisere sig frit (i fagforeninger). Derfor tildeles Fairtrade Textile Production Mark i udgangspunktet ikke til produktion i lande eller regioner (fx eksportzoner), hvor der er ikke er organisationsfrihed. Det betyder, at produktion i lande som Egypten og Kina ikke kan certificeres under Fairtrade Textile Production Standarden.
Se den fulde liste af ekskluderede lande og regioner her
Fra løn til leveløn
Et fremhævet element i den nye standard for tøj og tekstil, er at leveløn skal udbetales til de ansatte i produktionen. Leveløn (Living Wage) refererer til en en løn man kan leve af. I de fleste tekstilproducerende lande får syerskerne i dag den nationale minimumsløn. Minimumslønningerne er ekstremt lave, hvorfor overarbejde er nødvendigt, hvis de ansatte skal kunne nærme sig en løn der kan dække deres udgifter. Internationalt diskuteres det, hvordan man udregner leveløn og hvad det inkluderer. Generelt kan man dog sige, at leveløns begrebet dækker over basale udgifter til: Mad, husleje, sundhed, transport, tøj og uddannelse, samt lidt til opsparing og uforudsete udgifter som sygdom eller begravelse.
For at leve op til Fairtrade Textile standarden skal virksomheder, hvis produkter certificeres ud fra standarden forpligte sig til at udbetale leveløn til medarbejderne indenfor en periode på 6 år.
At leveløn ikke er udgangspunktet for at tildele standarden/mærket til et produkt forklares med, at fairtrade er en proces i retning af bedre forhold. Når forbrugeren i fremtiden køber tøj, der er mærket med ‘Fairtrade Textile Production’-mærket, ved de altså, at der enten er indført leveløn til de ansatte i produktionen eller er lavet en plan for, hvordan leveløn vil blive implementeret indenfor en periode på seks år.
Se hvordan leveløn udregnes inden for Fairtrade Textile Standarden her
Mærket møder kritik
Fairtrade Textile Production Standarden, der er lanceret op til treårsdagen for Rana Plaza katastrofen har til hensigt at præsentere et bud på, hvordan man løser nogle af de store udfordringer der findes i den globale tekstilproduktion. Men allerede forud for lanceringen af mærket har det mødt kritik fra det internationale kampagnenetværk, Clean Clothes Campaign. Her kalder man det uacceptabelt, at man vil kunne markedsføre noget som ‘fair’, uden at de ansatte i produktionen får betalt en leveløn. Ligesom man mener, at det vildleder forbrugeren.
Du kan læse kritikken fra Clean Clothes Campaign her
Fairtrade Textile Production Mark
Fairtrade Internationals nye Fairtrade Textile Standard er en kompleks størrelse. Den certificerer ikke et helt brand/tøjvirksomhed. Derimod certificeres det enkelte produkt, fx en t-shirt, og hele produktionskæden bag denne. Setup’et engagerer både arbejdere og virksomhedsledelse og inddrager, udover forhold omkring løn, miljøhensyn og arbejderens sundhed. Auditeringen vil foretages af FLO-Cert og repræsentanter for tekstilarbejdere vil inddrages i processen.
Du kan læse principper og beskrivelser af Fairtrade Textile Standarden her