Når de nyudnævnte ministre sætter sig ved skrivebordene efter den seneste ministerrokade, bliver der tomt på udviklingsministerens kontor. SVM-regeringen nedlægger nemlig posten som minister med ansvar for Danmarks engagement i det globale udviklingssamarbejde.
I stedet overtager udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) de opgaver, mens klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagard (M) overtager arbejdet med klimaspørgsmål, som den udgående minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen (S), efterlader sig, når han drager til Bruxelles.
Det blev bekræftet på et pressemøde i Udenrigsministeriet i dag, hvor også den nye europaminister, Marie Bjerre (V), fik overdraget sit nye ministerium.
Umiddelbart får udmeldelsen ikke generalsekretærene fra Mellemfolkeligt Samvirke, Tim Whyte, og Folkekirkens Nødhjælp, Jonas Nøddekær, til at frygte alvorligt for det danske udviklingsarbejdes fremtid. De hæfter sig begge ved, at udenrigsministeren har været meget synlig og aktiv også på den dagsorden med flere rejser til bl.a. afrikanske lande.
“Vi har indtil videre været glade for Lars Løkke, for jeg synes, han har et globalt udsyn og anerkender den geopolitiske virkelighed, der gør, at man skal kigge bredt på instrumenterne. Og det klart, hvis man har en udenrigsminister, der også løfter udviklingsstof, så taler man med en stærkere stemme,” siger Jonas Nøddekær til Globalnyt.
(Foto: Folkekirkens Nødhjælp)
Han er mere bekymret for overdragelsen af Dan Jørgensens internationale klimaopgaver, som lægges over til Lars Aagaard, der “af gode grunde ikke har det samme netværk”. Nøddekær påpeger også, at Folkekirkens Nødhjælp i forbindelse med lanceringen af regeringens nye Afrika-strategi i mandags meldte ud, at de vil “holde særligt øje med”, at den klassiske udviklingsopgave med fattigdomsbekæmpelse “ikke kommer til at ryge helt ud”.
Læs også: Så kom Afrika-strategien endelig: Ét centralt ord glimrer ved sit fravær
Også Tim Whyte hilser det nu endnu tættere samarbejde med Lars Løkke Rasmussen velkomment. Men han råber også vagt i gevær om, at udviklingsopgaverne ikke må glide for meget i baggrunden for den i forvejen travle udenrigsminister:
“En bæredygtig udviklingsbistand er en vigtig del af en sammenhængende udenrigspolitik. Men med et budget på 20 milliarder kroner er det altafgørende, at udviklingspolitikken fortsat får den vægt og opmærksomhed, som den fortjener særskilt.
Det er oplagt at udnytte de muligheder, der er med Danmarks medlemskab af FNs Sikkerhedsråd, med Afrikastrategien og EU formandskabet, til at styrke Danmarks engagement ude i verden og tænke udviklingssamarbejdet ind i ligningen,” udtaler Tim Whyte til Globalnyt.
Nedlagt ministerpost sender klart signal om nedprioritering
Lars Engberg Pedersen er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier og har i mange år fulgt dansk udviklingspolitik tæt. Han ser den skrottede ministertaburet som en klar nedprioritering af det klassiske udviklingssamarbejde.
“Det er et signal om, at det er et felt, som regeringen ikke vægter særligt højt. Og det ligger også i forlængelse af Afrika-strategien, hvor fattigdomsbekæmpelse eller tilsvarende ikke får mange ord med på vejen,” siger Lars Engberg Pedersen til Globalnyt.
Han mener dog, at nedlæggelsen af udviklingsministerposten primært har symbolsk værdi. Både Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke nedlagde også posten under deres regeringer i hhv. 2001 og 2015, men det var ifølge Engberg Pedersen mindre vigtigt end de nedskæringer på bistanden, som Fogh også indførte.
“Jeg tror ikke, der vil ske en hel masse, fordi ministerposten bliver nedlagt. Det er mere udtryk for en generel nedprioritering af området. Og så sætter man en masse erfaring og ekspertise omkring udviklingsarbejdet over styr,” vurderer Engberg Pedersen.
Han ser det som “en øget instrumentalisering” af udviklingsbistanden, at Lars Løkke som udenrigsminister nu råder over bistandsbudgettet også. Her er strategien ifølge seniorforskeren at skrue ned for fattigdomsbekæmpelse og andre af de ellers lovpligtige målsætninger, som udviklingsbistanden skal arbejde hen mod, for i stedet at tænke den ind i Danmarks generelle sikkerheds- og udenrigspolitiske interesser.
Læs også: Problematisk politisering af udviklingsministerposten
Og det er ifølge Lars Engberg Pedersen et selvmål af regeringen at fokusere mindre på fattigdomsbekæmpelse i bl.a. Afrika for i højere grad at tilgodese danske interesser i udlandet. For i mange tilfælde tjener det også vores lille kongerige at afhjælpe fattigdom i det Globale Syd.
“Der er rigtig mange udfordringer i fremtiden, hvor vi får lige så meget brug for afrikanerne, som de gør for os. Der er selvfølgelig klimaforandringer og -tilpasning, som vi skal gøre noget ved, men der er også epidemier, som vil dukke op igen, og et hav af andre udfordringer. Og det er ikke, fordi fattigdom skaber de her udfordringer, men de er i allerhøjeste grad med til at skabe dem. Så hvis man gør noget ved fattigdommen, har man også en meget større chance for at gøre noget ved de her globale kriser,” påpeger Lars Engberg Pedersen.
“Helt generelt må man bare sige, at fattigdom ikke er den bedste forudsætning for at løse globale kriser.”
Fattigdomsbekæmpelse fremmer også danske interesser
Seniorforskeren køber heller ikke ideen om, at vi kan investere os ud af fattigdommen, som regeringen bl.a. lægger op til i den nye Afrika-strategi med flere penge til både Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) og Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO).
“Vi har overhovedet ikke set noget belæg for, at private investeringer skaber udvikling i særlig høj grad i de fattigste lande eller i sociale sektorer. Det var det, man troede i 2015, da verdensmålene blev vedtaget og man skulle finde finansieringen af dem,” afviser Engberg Pedersen dén parole.
Han frygter, at nedprioriteringen af særligt fattigdomsbekæmpelse, men også arbejdet med demokrati, menneskerettigheder og ligestilling, vil ramme særligt de allersvageste lande hårdt. Her er private investorer nemlig mest påpasselige med at investere, påpeger han.
“Og så kan det godt være, Dan Jørgensen har sagt flere gange, at klimatilpasning er vigtigt for at bekæmpe fattigdom, men det kræver ligesom også, at man er optaget af fattigdom og gør noget ved det. Det er ikke alle steder, at klimatilpasning er det, der skal til for at bekæmpe fattigdom.”
For Lars Engberg Pedersen er både Afrika-strategien og nu afskaffelsen af udviklingsministerposten et udtryk for, at regeringen “misforstår”, hvor meget det også gavner Danmark at bekæmpe fattigdom ude i verden. Både i forhold til fremtidige kriser, men også fordi den slags udviklingsarbejde “giver kredit” i det internationale spil, hvor regeringen gerne vil stå stærkt i den nye blokdannelse med Vesten på den ene side og Rusland og Kina på den anden.
“I Afrika er der jo en udbredt utilfredshed med Vestens måde at opføre sig på og vores hykleri. Det ville have klædt Afrika-strategien, hvis der lige havde stået et par sætninger om, at her er også en udfordring, som vi må gøre noget ved. Og der er fattigdomsbekæmpelsen vigtig, hvis vi skal få etableret det her internationale samarbejde, så vi kan løse kriser, som rammer os alle.”
