Fakta om hiv og aids
15.8 millioner mennesker har adgang til hiv-behandling (anti-retroviral terapi) (Juni 2015)
36,9 millioner mennesker lever med hiv (2014)
2 millioner mennesker blev smittet med (2014)
1,2 millioner mennesker døde af aids (2014)
KØBENHAVN, 24. november, 2015 (AIDS-Fondet): UNAIDS offentliggør i dag organisationens årlige status over hiv/aids-situationen i verden.
Rapporten viser på den ene side, at der er sket fremskridt i indsatsen mod hiv-epidemien i nogle af verdens hårdest ramte lande i Afrika siden år 2000. På den anden siden er der stadig 22 mio. af verden 37 mio. hiv-smittede, der ikke har adgang til behandling. Og, hvert år smittes ca. 2 mio. mennesker med hiv, som forårsager aids.
I løbet af de seneste 14 år er 25,3 millioner mennesker døde af aids, anslår UNAIDS i sin rapport. Da epidemien var på sit højeste for 10 år siden, døde ca. 2 millioner mennesker om året af sygdommen.
I 2014 anslår man, at antallet af aids-dødsfald er reduceret til 1,2 millioner mennesker. Samtidig er antallet af nye infektioner også faldet. I år 2014 blev 2 millioner mennesker smittet, en nedgang på 35 procent siden år 2000, hvor 3,1 millioner mennesker blev smittet med virussen.
Flere i behandling
Samlet set er der altså tale om en opbremsning af epidemien. Dette skyldes ikke mindst, at det er lykkedes at udbrede behandling til 15,8 millioner hiv-positive. Behandlingen betyder ikke blot, at de ikke udvikler aids, men også, at de ikke er smitsomme og dermed ikke kan give hiv videre til andre.
“Det er på den ene side et imponerende resultat. Det er lykkedes at bremse spredningen af en virus, som blev identificeret så sent, at den allerede havde etableret sig stærkt i befolkningerne især det sydlige Afrika, hvor sundhedssystemerne var meget svage,” siger Laura Kirch Kirkegaard, international chef i AIDS-Fondet.
“Men over 25 mio. mennesker er døde af denne her sygdom siden årtusindeskiftet. Vel at mærke har vi haft medicinen, som holder hiv-positive raske, siden 1996. Så vi skal ikke hvile på laurbærrene,” siger hun.
Flere lever med hiv i verden
Antallet af mennesker, som lever med hiv, er stigende. UNAIDS estimerer, at omkring 37 mio. mennesker på verdensplan lever med hiv. Det er dels et resultat af den positive udvikling, at mange flere har fået adgang til behandling og derfor ikke dør.
“Det er også et tegn på, at forebyggelsen ikke er god nok, når 2 mio. mennesker hvert år føjes til statistikken over mennesker, som lever med hiv,” siger Laura Kirch Kirkegaard.
Der er stadig en masse mennesker, som ikke får den oplysning og den forebyggelse, som de har brug for til at beskytte sig mod hiv. Hver region har sin epidemi. I det sydlige Afrika udgør unge kvinder og piger en særligt udsat gruppe, primært på grund af manglende ligestilling. Mange steder i verden findes der blandt stofbrugere, migranter, sex-arbejdere og mænd, der har sex med mænd også koncentrerede epidemier.
“Hiv er blevet en markør for ulighed. Epidemien kaster et lys på samfunds manglende evne til at inkludere minoriteter og til at levere sundhedsydelser uden at diskriminere. Derfor er der brug for, at civilsamfundenes bidrag til en rettighedsbaseret indsats styrkes i de næste 15 år,” siger Laura Kirch Kirkegaard.
UNAIDS har foretaget en række beregninger, som viser, at verdenssamfundet med en øget investering i forebyggelse og behandling de næste 5 år vil kunne knække smittekurven i en sådan grad, at man efter 2020 vil se faldende udgifter til hiv-indsatsen. Hvis investeringerne derimod falder, kan vi hurtigt stå tilbage i samme situation som i starten af årtusindet, hvor epidemien
kommer ud af kontrol.
Om nedskæringerne i udviklingsmidlerne i finansloven og indsatsen mod hiv og aids
Nedskæringerne i udviklingsbistanden rammer indsatsen mod hiv og aids hårdt. I det nuværende finanslovsudkast fra september er der lagt op til store nedskæringer i udviklingsbistanden i 2015 og 2016, men af finanslovsaftalen, som blev fremlagt i sidste uge, fremgår det, at der forudses yderligere alvorlige nedskæringer i udviklingsbistanden i løbet af 2016. Herunder listes de nedskæringer, som vi allerede nu kender til fra finanslovsforslaget:
Civilsamfund i Udviklings (CISU) pulje til partnerskabsprojekter mellem danske og afrikanske civilsamfundsorganisationer beskæres indtil videre fra 150 millioner kroner i 2015 til 110,6 millioner i 2016
- De fleste bilaterale sundhedsprogrammer udfases, og med afvikling af støtten til blandt andet Mozambique vil der fremover kun være støtte til sundhed og hiv/aids i Kenya og Tanzania.
- Den Globale Fond til Bekæmpelse af AIDS, Tuberkulose og Malaria vil ikke som lovet på en international donorkonference modtage det fulde bidrag på 165 millioner kroner årligt i 2015 og 2016. Bidraget nedsættes til 100 millioner årligt, og der er ikke afsat midler til den næste genopfyldning for 2017-2019. Fonden spiller en afgørende rolle i at finansiere hiv-behandling til verdens fattigste og for at forebygge mor-til-barn-smitte.
- International HIV/AIDS Alliance vil ikke fremover blive støttet i deres hiv-forebyggende arbejde med LGBT-personer i Afrika.• International AIDS Vaccine Initiative (IAVI) vil ikke modtage yderligere bidrag efter 2017, hvor deres nuværende 3-årige bevilling på 15 millioner udløber.
- International Partnership for Microbicides (IPM) vil ikke modtage yderligere bidrag efter 2016, hvor deres nuværende 3-årige bevilling på 15 millioner udløber.• UNAIDS, FNs hiv/aids-organisation, bliver beskåret med 15 millioner kroner i 2016. Andre FN-organer, som også arbejder med hiv/aids, beskæres ligeledes.
