Nyhed om Joseph Konys mulige overgivelse sandsynligvis overdrevet

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Der er ikke meget, der tyder på at lederen af den brutale og excentriske gruppe Lords Resistance Army, der har sit udspring i Uganda, har tænkt sig at overgive sig. Sådan blev det ellers rapporteret for få dage siden.

For mindre end en uge siden rapporterede internationale medier, at lederen af den berygtede fundamentalistiske milits Lords Resistance Army (LRA), Joseph Kony, havde været i forbindelse med regeringen i den Centralafrikanske Republik (CAR) om at overgive sig.

Men mandag skriver dagbladet The East African i Nairobi, at det har erfaret, at der slet ikke har været kontakt mellem Kony og CARs regering. Ifølge avisen er rygterne om kontakten opstået efter at en mindre gruppe fra LRA har haft kontakt med CARs regering.

LRA har sit udspring i et fundamentalistiske kristent miljø i Norduganda. I de seneste 25 har gruppen spredt frygt i Norduganda samt dele af DR Congo, Sydsudan, Sudan og CAR. Siden 2005 har gruppen været fordrevet fra Uganda.

Ugandas militær deltager dog fortsat i kampen mod militsen. Det sker i samarbejde med tropper fra flere af de andre berørte lande samt USA.

USA har desuden udsat en dusør på fem millioner dollar for tilfangetagelsen af Joseph Kony, der er efterlyst for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.

Gruppen menes ikke mere at udgøre en militær risiko for nogen af landene. Det anslås at den i dag kun består af omkring 250 bevæbnede medlemmer og omkring 200 børn og kvinder, hvoraf flere er kidnappede af gruppens medlemmer.

At det gennem mange år er lykkes Joseph Kony og hans gruppe at holde sig skjult skyldes ikke mindst, at hele regionen er ustabil, til tider kaotisk og at flere af de berørte lande ikke har effektive politi- og militærstyrker, der for alvor kan sættes ind for at fange eller nedkæmpe gruppen.