Nyt forskningsprojekt om mænd i uniform og spredningen af HIV/AIDS i Rwanda

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Antropolog Bjarke Oxlund fra Københavns Universitet har i samarbejde med ADRA Rwanda udarbejdet et forskningsprojekt, hvis formål er at afdække mændenes rolle i spredningen af HIV/AIDS i landet.

Forskningsprojektet fokuserer udelukkende på mænd i uniform. Det vil sige mandlige ansatte indenfor politiet, hæren og fængselsvæsenet. Ifølge Oxlund antages denne gruppe generelt for at være den største smittespreder af sygdommen HIV/AIDS, hvilket understreges af, at procentdelen af smittede i denne gruppe er højere end den øvrige del af befolkningen. Samtidig understreger Oxlund, at samfundsforskere typisk er af den opfattelse, at mænd i uniform ofte udnytter deres magtposition til at tvinge kvinder til seksuelt samkvem, hvilket kan forklare det større antal af smittede i denne befolkningsgruppe.

Maskulinitet og utroskab
Resultaterne af forskningsprojektet tegner imidlertid et noget andet billede af det seksuelle forhold mellem mænd og kvinder i Rwanda. Mest interessant i den sammenhæng er samfundets definition af, hvad der kendetegner maskulinitet. En mand forventes at gifte sig, stifte familie samt forsørge sin familie. Både mænd og kvinder er enige om, at en utro mand ikke er respektabel. Dog viser forskningsresultaterne, at udenomsægteskabeligt samkvem er meget udbredt og stiltiende accepteres.

Oxlund understreger i den forbindelse, at utroskaben ikke nødvendigvis er styret af mandens magtmisbrug i forbindelse med deres position som politimand, soldat eller fængselsbetjent, som ellers antaget, men snarere af mandens mulighed for at tilegne sig sex som modydelse for økonomisk hjælp. Dette skal forklares ud fra idealbilledet af manden som den primære forsørger. Kvinden forventer, at det er manden, der skaffer pengene til familiens overlevelse. Dermed bliver kvinderne i Rwanda økonomisk afhængig af manden og hans mulighed for at skaffe penge. Muligheden for at modtage eksempelvis pengegaver som modydelse for sex er ifølge Oxlund således en væsentlig årsag til, at kvinderne er sammen seksuelt med mændene.

Pengepungen som magtmiddel
Det betyder, at de udstationerede mænd bruger pengepungen frem for deres våben som magtmiddel til at få sex, og at forholdet mellem manden og kvinden i langt højere grad er styret af kvindens interesse i at blive forsørget frem for af frygt eller tvang. For de kvinder, hvis mænd er udstationerede, betyder det omvendt, at de i slutningen af perioden for hans udstationering kan være tvunget til at finde sig en kæreste, der kan forsørge hende ind til manden kommer hjem.

Forskningsresultaterne afspejler således et noget anderledes billede af forholdet mellem mænd og kvinder i Rwanda samt årsagen til den større smittegrad hos mænd i uniform. Oxlund håber, at han med sine forskningsresultater kan bidrage med en ny viden, der kan benyttes i arbejdet med at begrænse smittefaren af HIV/AIDS i Rwanda.

Rapporten Men in Uniforms: Masculinity, Sexuality and HIV/AIDS in Western Rwanda kan læses i sin fulde længde i Journal of Psycology in Africa 2010.