Nyt i radioen: Verden ifølge Gram

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Manden med de indlevende reportager og troværdige analyser af udenrigspolitiske forhold – bl.a. fra og om Den 3. Verden – får sit eget program på radioens P1, skriver DR online tirsdag.

Fra tirsdag d. 25. januar kan danskerne opleve DR’s erfarne udenrigsjournalist Steffen Gram som vært i det nye P1-program ”Verden ifølge Gram”.

I 34 år har Steffen Gram dækket begivenheder for DR ude i verden. Nu får danskerne en ny mulighed for at høre ham behandle de begivenheder, tendenser og personligheder, der undrer, begejstrer eller bekymrer.

– Det bliver fantastisk at bringe det anspændte politiske kaos i USA ind hos danskerne i en hel time! Og det bliver herligt at behandle debatterne om demokrati eller tyranni i Kina, om den arabiske verden, om Europa og om, hvordan vi har behandlet Haiti – og se på konflikterne med internationale briller, siger Steffen Gram.

Menneskelig vinkel

I ”Verden ifølge Gram” vil lytterne opleve en mere konkret og menneskelig vinkel end andre udenrigspolitiske programmer på kanalen, hedder det.

– Jeg har rejst, arbejdet og fortalt om andre mennesker i snart 40 år. Og det er de mange skæbner, kriser, konflikter, sammenbrud og krige, jeg har oplevet, der præger mig – og vil præge programmet, siger Steffen Gram, der vil kombinere egne oplevelser med perspektiv, holdninger og eftertanke leveret af danskere med viden og holdninger til kriser og konflikter.

Erfaren udenrigsjournalist

Steffen Gram er en af Danmarks mest erfarne udenrigsjournalister. Siden han i 1976 blev ansat på TV-Avisen, har han dækket udviklingen i Asien, revolutionen i Ceausescus Rumænien og været ansat som korre-spondent i Moskva fra 1990-94. Han har desuden været korrespondent i præsident Reagans USA i 1980erne.

1996-2005 var han redaktør på Danmarks eneste udenrigsmagasin på TV, ”Horisont”. Og siden 2005 har han været DRs korrespondent i USA med base i Washington – et job han fortsætter med sideløbende med ”Verden ifølge Gram”.

”Verden ifølge Gram” sendes tirsdage kl. 10.03 og genudsendes onsdage kl. 20. Programmet har som nævnt premiere den kommende tirsdag.