PARIS: Germanwatch præsenterede torsdag den årlige undersøgelse af klimaødelæggelsernes hærgen i forskellige lande i Paris torsdag ved COP21 i Paris.
Vurderingen, der offentliggøres hvert år, kaldes “Global Climate Risk Indicator”.
Undersøgelsen for det seneste målte år viser, at europæiske lande har været hårdt ramt af vind og vejr i 2014. Således topper Serbien listen, mens Bosnien og Herzegovina samt Bulgarien er med i top ti.
Hvis man kigger på listen over mest klimaramte lande for de seneste 20 år, er de værst ramte alle udviklingslande – ikke et eneste europæisk land er blandt de øverste ti.
Og vurderingerne viser, at det er de fattigste lande, som rammes hårdest af klimaødelæggelser.
“Det var de fattige lande i Europa, der blev hårdest ramt sidste år”, fortæller Sönke Kreft.
Han understreger dog, at det skyldes en enkelt hændelse. Der er tale om en historisk slem oversvømmelse, som fordrev mere end 100.000 mennesker.
Derimod kunne han fastslå, at det stadig er de fattigste mennesker, der bliver hårdest ramt af klimaforandringer. Det viser opgørelsen over de seneste 20 år, hvor Honduras topper listen over flest ødelæggelser, der skyldes klimarelaterede hændelser.
På de næste pladser kommer Myanmar, Haiti, Filippinerne, Nicaragua og Bangladesh.
Klimakatastrofer koster mange menneskeliv
Germanwatch bruger 4 indikatorer til at vurdere landenes skrøbelighed over for klimaets hærgen. Det gælder dødsfald og økonomiske tab, begge målt i absolutte tal og i forhold til hhv. den totale population og BNI.
Til sammen afgør disse indikatorer den endelige placering på listen. I Honduras er i alt 302 døde af klimatiske katastrofer fra 1995-2014. I Myanmar, der ligger nr. 2 på listen er tallet 7137, mens katastroferne i Haiti som det tredjemest ramte land har kostet 252 liv.
Der har også været tale om store økonomiske omkostninger. Honduras har haft udgifter på 570 millioner, mens omkostningerne i Myanmar har været 1,1 milliard og 223 millioner er gået til ødelæggelserne i Haiti – alle beløbene er i US dollars. Det svarer til henholdsvis 2,23, 0,74 og 1,55 procent af landenes BNI.
Tyfonernes hærgen i Filippinerne
Lande som Pakistan og Filippinerne har været blandt de hårdest ramte lande i adskillige år i træk.
Filippinerne er denne gang nummer 4 efter, at det blev vurderet til at være det mest udsatte land i forrige års undersøgelse.
Raymond E. Liboro, vice minister for videnskab og teknologi i FIlippinerne, nævner de voldsomme tyfoner, som ø-riget oplever.
“Vi har omkring 20 tyfoner om året. 10 af dem kommer ind på land”, forklarer han.
Han mener dog, at det er tydeligt, at situationen er blevet værre de senere år.
“3 af de mest ødelæggende tyfoner har ramt de seneste 4 år. Vi oplever også, at dele af landet, hvor vi ikke normalt oplever tyfoner, er blevet ramt”, lyder det.
I Filippinerne er 927 døde de seneste 20 år grundet vejrkatastrofer, mens omkostningerne har været 2,7 milliarder dollars, hvilket svarer til 0,38% af landets BNI.
Fokus på katastrofer som ikke skete
Filippinerne er imidlertid begyndt at registrere de voldsomme vejrfænomener, der ikke giver udslag i store katastrofer.
“I de sidste 3 år er vi begyndt at tælle katastrofer, som ikke skete”, fortæller Raymond E. Liboro.
Trods Filippinernes skrøbelige status er disse observationer af “ikke-katastrofer” faktisk noget, der giver anledning til optimisme. Liboro fortæller om en tyfon med en styrke, der normalt ville forårsage en stor katastrofe, men som ikke gjorde det, på grund af rettidig omhu.
“Vi havde tyfonen Koppu, som bragte meget regn. Den begravede 3 landsbyer, men ingen døde, fordi vi 48 timer før det skete kunne evakuere beboerne”, fortæller han.
Spørgsmålet om at forberede sig på vejrkatastrofer og klimaændringernes konsekvenser handler om tilpasning, der er et af de afgørende emner i forhandlingerne.
Tilpasning kan være mange forskellige ting, men i forbindelse med voldsomt uvejr handler det meget om information og advarselsesystemer samt en god infrastruktur, når budskabet og hjælpen nogle gange skal nå ud til meget fjerne egne. Filippinerne har ifølge Liboro arbejdet med netop dette.
“Vi betragter os selv som skrøbelige, ikke hjælpeløse”, fastslår han.
Undersøgelsen omfatter ikke de “snigende” klimakatastrofer
Germanwatch offentliggør traditionelt deres vurderinger hvert år, mens FN’s klimaforhandlinger finder sted. Det er en af de mest anerkendte vurderinger af landenes klimarisici.
Der er imidlertid et svagt punkt i undersøgelserne. Med den nuværende metodologi kan man ikke måle “snigende” katastrofer. De er kendt som slow-onset disasters i fagsproget, og dækker eksempelvis over tørke, smeltende gletsjere og stigende vandstand.
Det betyder ifølge Sönke Kreft, at afrikanske lande ikke er tilstrækkeligt repræsenteret i studierne i forhold til deres relative skrøbelighed.
Kreft nævner, at 2014 var et år, hvor der var usædvanligt få storme. Det bliver 2015 næppe, da en særlig slem version af det voldsomme vejrfænomen El Niño netop nu gør sin indflydelse gældende på kloden.
