Obama-talent: “Udviklingsbranchen har alt for ofte genopfundet den dybe tallerken igen og igen”

Richard Walakira.


Foto: Alliance of Democracies Foundation
Søren Steensig

13. august 2024

Richard Walakira er program manager ved Anders Foghs Alliance of Democracies Foundation. Her arbejder han særligt med at finde og hjælpe den næste generation af lokale tech-talenter, der kan bygge teknologi til demokratisering. I 2023 blev 35-årige Walakira, der er født og opvokset i Uganda, hædret som en af Europas mest talentfulde unge civilsamfundsledere af Obama Foundation.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

“At arrangere og fundraise til vores hackathons, hvor vi inviterer lokale folk, der tænker ud af boksen, og unge tech-iværksættere til at udvikle løsninger på nogle af de problemer, demokratierne i deres lande har.”

“I dag er fortællingen typisk, at teknologien bærer en del af skylden for demokratiets forfald, særligt de store firmaer bag sociale medier og nu AI. Men det underminerer, at teknologien også kan komme med nogle af løsningerne, og vi har set, at de typisk kommer fra folk, der er lokalt forankret i de pågældende steder, og ikke fra de store tech-firmaer.”

Læs også: Det digitale forår-serien

Hvad eller hvem i din branche giver dig mest håb?

“Der er to ngo’er, som jeg er særligt inspireret af: Ideas Beyond Borders og Atlas Network, begge med hovedsæde i USA. De arbejder med at finde lokale initiativer og virksomheder, som de kan hjælpe med at skalere og nå bredere ud. Det er en ny måde at arbejde med global udvikling, hvor fokus er på at hjælpe de lokale iværksættere, som vil og kan gøre en forskel for deres eget samfund.”

Hvad irriterer dig mest ved din branche?

“Generelt har udviklingsbranchen og ngo-sektoren været meget langsom til at forandre sig. Hvis du kigger på branchen gennem den store linse, er det stadig i høj grad de samme modeller for udviklingsarbejdet, som gør sig gældende.”

“Jeg er vokset op i Uganda, hvor vi var vant til at se de her ngo’er komme fra udlandet uden helt at forstå det land, de nu skulle arbejde i. Du kan ikke forstå den lokale kontekst ordentligt, før du er der. Man bliver nødt til at tage derhen og finde de lokale folk, som allerede gør et fantastisk stykke arbejde dér, for de findes. Find dem, støt deres arbejde og forbind dem med andre mennesker, der laver samme arbejde andre steder. Udviklingsbranchen har alt for ofte genopfundet den dybe tallerken igen og igen.”

Hvad undrer dig, at alle ikke taler om, når det gælder den globale udvikling?

“Hvor stor en rolle det Globale Syd spiller i udviklingsarbejdet. Generelt er der brug for mere fokus på innovation og nye måder at lave udviklingsarbejde på, men særligt den innovation, som kommer fra mennesker i lokalsamfundene. Hvis der var mere fokus på de positive resultater, for eksempel hvordan udviklingen af M-Pesa (en mobil bankservice fra Kenya, red.) har ændret måden, vi bruger og tænker om vores mobiltelefoner, ville det gøre det lettere for folk uden for branchen at se, hvordan udvikling og innovation går hånd i hånd om at skabe en bedre fremtid.”

Hvad er dit bedste læse-lytte-kigge-tips?

“Jeg vil anbefale bogen Infectious Generosity af Chris Anderson til alle, der arbejder med udvikling, ledelse eller i en ngo – eller faktisk alle, som gerne vil være generøse. Bogen handler om, hvordan vi kan gøre de små generøse hverdagshandlinger, de fleste af os gør, til en større bevægelse, særligt på internettet. Så generøsitet nærmest kan sprede sig som en virus. Bogen kommer også med nogle konkrete bud på, hvordan vi kan gøre det.”