Hvert år finder man 1.000 havskildpadder, som er døde efter at være viklet ind i plastikaffald, skriver WWF i et opslag på hjemmesiden mandag.
Forskerne mener, at det reelle dødstal er meget højere, og at tallet stiger i takt med plastikforureningen.
De 1.000 omfatter kun de skildpadder, det lykkes at finde på land, og ikke alle dem, som dør til havs. Tallet inkluderer heller ikke de skildpadder, der dør af at spise plastik, hvilket forskerne mener er en endnu større trussel.
De dør på mange måder. Nogle forveksler plastikposer i havet med vandmænd og bliver kvalt. Andre spiser plastikstykker indtil deres tarmsystem blokerer og sulter i stedet ihjel – hvis ikke deres maver når at eksplodere inden.
Det sker nemlig også. Og så er der alle dem, der bliver viklet ind i sixpack-holdere, ballonsnore eller gamle fiskenet og drukner.
Situationen er ekstra kritisk, fordi alle syv arter af havskildpadder i forvejen er klassificeret som enten kritisk truede, truede eller sårbare.
100 kilo plastik om dagen – på én strand
På Kenyas kyststrækning i regionen Lamu er plastikproblemet særlig stort, og døde skildpadder på stranden er et almindeligt syn.
Hver eneste dag skyller 100 kilo plastik ind på bare en enkelt af strandene – desværre en af de strande, hvor tre af verdens syv havskildpaddearter lægger æg. Og lige nu er det ynglesæson.
Når en hunskildpadde ikke finder et sted at grave rede til sine æg, fordi stranden er plastret til med affald, dumper hun i stedet æggene i vandet, hvor fostrene går til.
De babyskildpadder, som det lykkes at lave rede til og udklække, har svært ved at kæmpe sig gennem affaldet og klare turen ud til havet, før andre dyr æder dem.
For at give skildpadderne bedre odds for at overleve, renser WWF hver dag strandene for plastik mellem februar og juni, der er havskildpaddernes ynglesæson. Generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, Bo Øksnebjerg, har selv været med til at fjerne plastik i denne sæson.
”Når man står på en af Kenyas ellers smukke, hvide strande og ser hvordan tonsvis af plastikaffald kvæler dyrelivet, fatter man ikke sine egne øjne. Det er det vildeste svineri for at sige det på godt dansk. Jeg bliver både vred og ked af det”, lyder det fra Bo Øksnebjerg.
På et af Kenyas skildpadde-hospitaler bliver der hver uge bragt syge havskildpadder ind. Cirka 15 procent af dem er skadet af plastik.
”Man skal kun have set én havskildpadde med maven fuld af plastik, før man ved, at vi bliver nødt til at få løst det massive plastikproblem, vi har påført vores klode”, siger Bo Øksnebjerg.
Med havstrømmen ind fra Sydøstasien
De mange hundrede kilo plastikaffald, som hver dag skyller ind på Lamus strande, består af en uskøn blanding af klipklappere, plastikflasker, engangslightere og tandbørster. Affaldet bliver bragt med havstrømmen ind fra Sydøstasien.
Selv uden plastikforurening har havskildpadder dårlige odds for at overleve baby-stadiet. Faktisk er det kun én ud af 1.000 havskildpadder, der overlever så længe, at de når voksenalderen.
”Vores daglige rydning af stranden sikrer, at flere æg klækker, og flere babyskildpadder når ud til havet. Vi mennesker har udryddet millioner af havskildpadder på få år og gjort dem til et af verdens mest truede dyr. Plastik er endnu en trussel, vi har påført dem. Så det er alfa omega, at vi alle tager ansvar for at standse plastikforureningen af vores klode”, pointerer Bo Øksnebjerg.
FAKTA OM HAVSKILDPADDER:
|
FAKTA OM PLASTIK:
|