Længslernes øer
Tiphanie Yanique
Forlaget Bostrup
Udgivet 22. september 2016
380 sider
Da det danske flag bliver taget ned på St. Thomas den 31. marts 1917, er stemningen både festlig og trykket. For hvordan ser fremtiden nu ud som amerikansk ø frem for dansk koloni? I Tiphanie Yaniques debutroman ’Længslernes øer’ møder vi søstrene Bradshaw, der mister begge forældre i en ung alder, hvilket slår dem adskillige socialklasser tilbage. Gennem en tid, hvor intet rigtigt er, som det plejede, og hvor socialklasser nedbrydes og omformes, følger vi de vilde søstres liv på godt og ondt.
Hvordan livet formes
I kampen om at skabe sig det liv, Eeona selv mener, hun fortjener, forsømmer hun sin lillesøster, Anette, pigen der aldrig skulle have været til. Den kontrollerede Eeona, der livet ud er præget af sit incestuøse forhold til sin afdøde far, arbejder hårdt for at opretholde facaden, men må langsomt se drømmen om at gifte sig til penge smuldre for øjnene af sig.
Da intet passende parti viser interesse, accepterer hun sit kommende liv som gammeljomfru (dog knap så meget jomfru) og bruger sin skønhed og viljestyrke til at opnå en passende levestandard. Den passionerede Anette er i modsætning til sin storesøster fuld af livsglæde og følger hellere sit hjerte end drømmen om rigdom.
Hun møder kærligheden ad flere omgange og finder med tiden ro i livet som hustru, mor og historielærer på skolen i Charlotte Amalie – når blot hun indimellem kan få lov at lukke vildskaben ud på øens smukke, men vilde strande.
Rødder
Begge kvinder er smukke, stærke, vestindiske kvinder med både vestafrikanske, caribiske, asiatiske og europæiske rødder. De vokser op i et Vestindien, der stadig husker de danske kolonitider med danske gadenavne, danske familier og danske traditioner, men som nu må tilpasse sig amerikanske regler og normer. Hvor det tidligere gjaldt om at have europæiske aner, er det afgørende nu ikke at være ”negroid” i en tid, hvor sorte mennesker diskrimineres i USA.
Diskriminationen mærker man ikke meget til på St. Thomas, og den slår derfor ekstra hårdt, da øens unge mænd i hobetal bliver sendt til staterne for at kæmpe på amerikansk side i verdenskrigen. En krig, de ikke forstår, og for et land, de ikke føler sig som en del af. I hæren anses de for mindre værd grundet deres afrikanske afstamning – et problem de aldrig har mødt i Vestindien, hvor alle har aner på alle kontinenter.
Da de kommer hjem igen, møder de et forandret St. Thomas, der langsomt er ved at blive ædt af turister. Samtidig er de viltre Bradshaw-søstre stadig svære at få hold på, når man er en ung mand på frierfødder.
Et selvportræt
’Længslernes øer’ trækker på oldgammel indiansk og afrikansk magi, der som det naturligste i verden blandes med europæisk aristokrati, amerikansk rock’n’roll og tropisk temperament. Bogen giver et ærligt portræt af, hvordan livet har set ud for vestinderne de sidste 100 år efter overdragelsen til USA. For en gangs skyld fortalt af vestinderne selv.
’Længslernes øer’ er en grim fortælling, en gribende fortælling, en hjerteskærende fortælling, men først og fremmest en smuk slægtshistorie om kærlighed, sex og vestindisk fanden-i-voldskhed.
