Over 20.000 unge ude på Operation Dagsværk onsdag

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Over 20.000 unge fra landets gymnasier brugte en dag af deres undervisning på at tjene penge til et uddannelses- og foreningsprojekt for unge i Irak via årets Operation Dagsværk (OD), fremgår det af en pressemeddelelse fra OD onsdag aften.

“Dagen er gået over al forventning. Med over 20.000 arbejdende gymnasieelever, håber vi på et indsamlingsresultat på omkring seks millioner kr.”, siger Anna Søe, sekretariatsfrivillig.

Eleverne har bl.a. besat job som fåreavler, plantagebygger, vice-borgmester, havearbejde, rengøring og mini-udviklingsminister.

Andre var deres egne arbejdsgivere, og tog på gaden for at sælge kage og spille musik for på den måde at samle penge ind og oplyse om årets Irak-projekt.

“Det har været vildt fedt at se at så mange dagsværkere har fyldt gadebilledet i dag. Og det er ikke kun her i København, hvor jeg har været. Der er meget positive tilbagemeldinger fra hele landet.” fortæller Anna.

I år går pengene til foreningsliv for unge i Irak

Årets projekt skal skabe idrætsforeninger over hele Irak. Gennem uddannelse af iværksættere, ledere og fodboldtrænere skal årets Dagsværk-projekt være med til at skabe en aktiv foreningskultur.

En foreningskultur, der skal samle de unge på tværs af religiøse og etniske skel, samt styrke dem i at søge indflydelse i deres samfund. Derved fokuserer projektet på at uddanne unge irakere til at skabe et forum, hvor de kan blive hørt i et land, hvor dette ikke er en selvfølge.

Projektet varetages af den danske organisation Cross Cultures.

Om OD

Operation Dagsværk er de danske gymnasieelevers egen udviklings- og solidaritetsorganisation.

Siden 1985 har Operation Dagsværk samlet mere end 141 mio. kr. ind til uddannelsesprojekter i 25 lande. Hvert år arbejder mellem 20.000 og 25.000 elever på Dagsværk-dagen.

I år arbejder over 20.000 elever til fordel for et uddannelses og –foreningsprojekt i Irak. Projektet udføres i samarbejde med danske Cross Cultures og den irakiske organisation Al-Salaam.

I fjor blev der indsamlet 6,2 millioner kroner til fordel for et uddannelsesprojekt i Amazonas junglen i Peru.

Man kan se en video-hilsen fra udviklingsminister Christian Friis Bach (R) på Dagsværkdagen på

Og man kan læse mere på www.od.dk

Yderligere oplysninger hos:
Kampagneleder Mia Beyer på tlf: 21 86 97 31
og mobil 33 11 45 40 eller mail: [email protected]
Talsmand Anna Søe på tlf: 50 47 45 93 og mail: [email protected]