Palæstinensisk gruppe anklages for misbrug af bistand

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Palæstinensisk politi har anholdt den fremtrædende menneskeretsaktivist, Khader Shkirat, som anklages for misbrug af bistandsmidler fra bl.a. Danmark og Norge, skriver dagbladet Jerusalem Post.

Shkirat har stået i spidsen for den uafhængige menneskeretsorganisation LAW og blev pågrebet i Ramallah på Vestbredden i sidste uge, anfører Jerusalem Post.

Ifølge palæstinensiske kilder var det donorlandene Norge, Danmark, Schweiz, Irland samt EU, som i fællesskab slog alarm og i sidste måned indleverede en anmeldelse til palæstinensernes rigsadvokat, Wael Lafi.

Det internationale revisionsfirma Ernst og Young fik som opgave at undersøge LAWs regnskaber for årene 1997 til 2000 og nåede frem til, at betydelige beløb var kommet på afveje.

LAW modtog i disse år omkring 10 mio. dollar (58 mio. kr.) i udenlandsk bistand, og undersøgelsen viste, at omkring 2,3 mio. dollar var overført til hemmelige bankkonti i Schweiz, skriver Jerusalem Post.

Jan Pirouz Poulsen fra Danmarks repræsentationskontor i Ramallah på Vestbredden fortæller, at bistandsyderne fik mistanke og derfor insisterede på at få et samlet regnskab. De ville undersøge om LAW havde brugt den samme udgift flere gange.

Danmark har givet mere end 2,3 mio. kr. gennem Udenrigsministeriets ramme for menneskerettigheder og demokrati og omkring 1,6 mio. kr. gennem Folkekirkens Nødhjælp til menneskeretsorganisationen. LAW får imidlertid ingen danske bistandsmidler længere.

– Der er kommet stigende krav efter denne sag, så vi kan sikre mod msibrug, siger Jan Pirouz Poulsen. Den 42-årige cand.comm.-uddannede diplomat har tidligere bl.a. været posteret i Bangladesh og Bhutan.