Mens de palæstinensiske ledere i denne uge går til FN for at anmode om optagelse i verdensorganisationen som selvstændig nation, er dele af befolkningen i tvivl om, hvad følgerne af initiativet reelt vil være.
Af Signe Hare
Mellemfolkeligt Samvirke i Palæstina
På Vestbredden dominerer ét emne i øjeblikket både mediernes og politikernes dagsorden: nemlig Palæstinas anerkendelse, som er et af de helt store emner på dette års møde i FN’s generalforsamling i New York.
Dette sker med henvisning til palæstinensernes ret til selvbestemmelse, som er nedfældet i international lov samt visionen om en to-statsløsning, som alle dage har været det internationale samfunds bud på en varig løsning af Israel/Palæstina-konflikten.
Sagen kommer på dagsordenen netop nu, fordi initiativet sker som del af den palæstinensiske premierminister Salam Fayyads to-års plan fra 2009, der går ud på at gøre palæstinenserne klar til at lede deres egen stat.
På gadeplan er der dog blandt nogle palæstinensiske grupper tvivl om, hvad man kan forvente at opnå af mødet i New York.
Der er også grund til skepsis, for mens næsten 2/3 af FN’s medlemsstater har tilkendegivet deres anerkendelse af Palæstina som selvstændig stat, herunder Kina og Rusland, så har USA på forhånd meldt ud, at de agter at nedlægge veto i Sikkerhedsrådet mod at optage en palæstinensisk stat i FN som fuldt medlem.
Som alternativ til fuldt medlemskab kunne palæstinenserne i stedet anmode om at blive anerkendt som ”non-member observer state”. Om end dette ikke giver samme status som fuldgyldige medlemmer, så kunne det give adgang til en række institutioner under FN.
PALESTINE 194
I mellemtiden har lederne af det palæstinensiske selvstyre lagt op til fredelige demonstrationer i dagene under generalforsamlingen med kampagnen ”Palestine 194”, som appel til det internationale samfund i håbet om, at Palæstina bliver medlemsland nummer 194 i FN.
Ifølge palæstinensiske ledere håber man at trække millioner af mennesker på gaderne til folkesamlinger, som er planlagt i forskellige byer.
Israel er modstander af det palæstinensiske initiativ og har i de seneste par måneder gjort meget for at modarbejde initiativet. Det skaber i den palæstinensiske lejr frygt for, hvad den israelske reaktion på FN-initiativet vil være, og hvordan sikkerhedssituation i området vil udvikle sig i fremtiden.
EN STAT FOR HVEM?
Ifølge en undersøgelse gennemført af Palestinian Centre for Public Opinion er omkring halvdelen af befolkningen ikke tilhængere af de planlagte demonstrationer. Det skyldes blandt andet en usikkerhed om, hvad konsekvenserne af de palæstinensiske lederes initiativ om at søge anerkendelse hos FN er, og hvad der vil ske på den anden side af FN’s generalforsamling.
I løbet af den seneste tid har der været drøftelser af, hvad en eventuel palæstinensisk stat vil betyde for de mange palæstinensiske flygtninge, som på grund af konflikten er flygtet til andre lande blandt andet Danmark.
FN har tidligere stadfæstet disse flygtninges ret til at vende tilbage til det område, de i sin tid flygtede fra – noget, som betyder meget for de palæstinensiske flygtninge, og som traditionelt har været et af kernespørgsmålene i forhandlingerne mellem israelere og palæstinensere.
I dag er det PLO (Palestine Liberation Organization), der repræsenterer palæstinenserne i FN. PLO repræsenterer alle palæstinensere i hele verden, inklusiv dem der bor i flygtningelejre i de arabiske nabolande.
Frygten blandt disse palæstinensere er, at hvis der bliver oprettet en palæstinensisk stat og den bliver medlem af FN, så vil PLO ikke længere repræsentere alle palæstinensere i FN. Det vil i stedet være den nye stat, der kun repræsenterer de palæstinensere, der bor i Gaza og på Vestbredden. Det vil i så fald betyde, at der ikke er nogen til at repræsentere de palæstinensiske flygtningenes rettigheder.
PALÆSTINENSERNES DILEMMA
Den usikkerhed, der er knyttet til anmodningen om anerkendelse af en palæstinensisk stat og medlemskab i FN, har skabt usikkerhed i den palæstinensiske befolkning. Dog er der bred enighed om, at de sidste 20 års forhandlinger med israelerne ikke har skabt fred og ikke har skabt grundlæggende forbedringer i den enkelte palæstinensers levevilkår. Derfor befinder palæstinenserne sig i et dilemma.
Formålet med at tage sagen op i FN er et forsøg på at internationalisere konflikten og inddrage det internationale samfund i løsningen af den årelange konflikt. Der er i hele verden bred enighed om at Israel/Palæstina-konflikten skal løses gennem en to-statsløsning, hvor staterne Israel og Palæstina lever side om side i fredelig sameksistens.
Palæstinensernes håb er at det internationale samfund nu vil engagere mere sig aktivt i løsningen af konflikten og være med til at skabe grundlaget for at den løsningsmodel, som har været på dagsordnen i mange år nu også implementeres i praksis.
Nu bliver bolden spillet over på det internationale samfunds banehalvdel. Spørgsmålet er, om de kan levere den to-statsløsning, som man har talt om al den tid konflikten har eksisteret.
Kilde: Mellemfolkeligt Samvirke – se også www.ms.dk
