Indbyggerne i det lille centralafrikanske land, Rwanda, gik mandag til valgurnerne i det første parlamentsvalg med flere partier siden folkemordet i 1994, som anslås at have kostet omkring 800.000 tutsier og moderate hutuer livet.
I sidste måned blev tutsien Paul Kagame genvalgt til præsident med 95 procent af stemmerne i kamp med 2 modkandidater fra den etniske flertalsgruppe, hutuerne. Ingen af dem fik større mulighed for at føre valgkamp, og observatører fra EU anførte, at præsidentvalget var præget af svindel og uregelmæssigheder på mange valgsteder.
Parlamentsvalgene, der løber over 3 dage, omfatter både valg til et underhus og et overhus, eller senat, og afvikles under et indviklet system. Valgene er ikke desto mindre en milepæl i landets overgang til normale forhold og markerer afslutningen på 9 års overgangsstyre efter folkemordet.
De er næste vigtige skridt i at gennemføre Rwandas nye forfatning, som har indsat en række stopklodser, der skal forhindre nye etniske eskapader. Således er det hensigten, at alle dele af samfundet skal være repræsenteret i folkeforsamlingen.
Mandag vil ungdoms- og handicaporganisationer vælge deres repræsentanter, hvorefter henved 4 millioner rwandesere tirsdag vil vælge de fleste af parlamentets deputerede. Kvinder skal udgøre mindst 30 procent af de valgte, og torsdag vil kvindeorganisationer og lokale råd udvælge deputerede fra en lang liste af kandidater.
Medlemmer af overhuset, eller senatet, vil blive valgt samme dag af lokale råd. Senatorerne skal sikre, at Rwandas nye flerpartisystem ikke går ud over eller påvirker princippere om “nationens enhed”, der er indskrevet i den nye forfatning. En formulering, som kritikere mener, præsident Kagame og hans parti, kan bruge til at lamme enhver meningsfuld opposition med.
Den regerende “Rwandas Patriotiske Front”, RPF, er favorit til at vinde de fleste parlamentspladser. Den udfordres af 3 oppositionspartier og 17 uafhængige kandidater. Iagttagere siger dog, at det er svært at se forskel på oppositionens og regeringens politik.
Internationale menneskeretsgrupper har anført, at vælgerne ikke har noget reeelt valg, fordi den RPF-ledede regering efter deres opfattelse har slået ned på enhver reel opposition i valgkampen op til stemmeafgivningen.
