Partierne om udvikling og klima: Socialistisk Folkeparti

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Thomas Jazrawi

92-Gruppen har interviewet ordførere fra de forskelige politiske partier op til folketingset. Vi bringer interviewene på Globalnyt. Her det SF, der taler. 

Af Steen Gade, MF, klima- og energiordfører

I hvor høj grad skal Danmark være globalt foregangsland på klimaområdet – herunder: Skal Danmark have egne klimamål for 2020 og perioden mellem 2020 til 2050 og hvad skal de i så fald bestå af?

Danmark skal være globalt foregangsland og demonstrationsland. Derfor skal ambitionsniveauet op. I dag er Danmark på mange områder er ’laboratorium’ , hvor vi viser i praksis, at den grønne omstilling kan lade sig gøre. Det betyder meget for at påvirke de nye vækstlande, hvor væksten i udslip i dag foregår.

Vi skal fortsat have overordnede mål for reduktion af klimagasser. CO2 udslippet skal fortsat ned så vi når målet i 2050. Det betyder f.eks.et mål for 2030 mellem 55 % og 60 %. Der skal samtidigt være klare mål for fortsat markant udbygning med vedvarende energi (VE), udfasning af kul senest i 2030 og for fortsat  markante sparemål. SF ønsker at de langsigtede delmål – også udover 2030 – kommer ind i en ny energiaftale især med henblik på udfasningsplan for naturgas kombineret med plan for indfasning af biogas og termisk gas.

Lagring af VE-energi og opbygning af et intelligent energisystem en af de allerstørste udfordringer i 2020’erne. Det skal kombineres med opbygning af et VE marked i Nordeuropa og etablering af flere store forbindelser til udlandet rundt om Danmark.

Landbrug, biler og boliger skal i perioden for alvor bidrage.

Biomasse – herunder restprodukter fra landbrug, husholdninger og erhverv – skal planlægges bedre. I dag er den politiske og administrative håndtering af biomassen ikke optimal, bl.a. fordi ansvaret er fordelt på mindst tre ministerier og underlagt et mylder af definitioner og bekendtgørelser m.v. Samtidigt skal der være et større fokus på biodiversitet og bæredygtig arealudnyttelse, herunder ikke mindst landbrugets positive og negative bidrag.

En lineær fremskrivning tilsiger at Danmark i 2030 skal have reduceret drivhusgasserne med ca 57 % hvis vi skal nå 90 % i 2050. Og det er næsten ligeså vigtigt, at vi i 2020 ikke foretager investeringer m.v. som gør det vanskelige at nå målet i 2050.

Skal vi fortsat efterforske olie i Nordsøen og lede efter skifergas i undergrunden i Danmark – selvom videnskaben fortæller os, at min. 2/3 af de allerede kendte fossile brændsler skal blive i jorden, hvis vi skal nå 2-gradersmålet? 

SF har foreslået regeringen at den tager initiativ til en international arbejdsgruppe eller forum med henblik på at lave forarbejdet til en global aftale om fordelingen af de fossile ressourcer – herunder en prioritering af, hvad der under alle omstændigheder skal forblive urørt, f.eks. nye felter i sårbare områder som Arktis. Det kan kun i praksis lade sig gøre at lade noget ligge urørt, hvis der ligger en international aftale.

Det har klimaministeren foreløbig afvist.  Og der er ingen tvivl om at det vil blive uhyre vanskelige forhandlinger når vi forhåbentlig kommer så langt. Vi vil gentage forslaget overfor den kommende regering, og fortsætte arbejdet med at gøre hvad vi kan for at udvikle vedvarende energi så den kan udkonkurrere de fossile på område efter område og dermed nedsætte efterspørgslen efter fossile brændsler.

Danmarks allervigtigste globale rolle ligger her – og ikke ved at stoppe en olieproduktion i Nordsøen, der alligevel er voldsomt på vej ned.  Sammen med industrien skal vi gøre en kraftanstrengelse for så hurtigt som muligt at få effektiviteten i vindmøllerne så høj, at vindenergi slår de svinende teknologier – også rent økonomisk. Det er godt i gang, og det er netop her Danmark kan gøre en helt afgørende forskel i verden.

SF støtter og opmuntrer ”divest”- initiativer og vil tage initiativ til lovgivning, der sikrer at ATP og andre pensionskasser skal have CSR –politik på klimaområdet. Alle steder, hvor Danmark har indflydelse globalt – Verdensbanken mm. – skal Danmark arbejde for at stoppe investeringerne i fossile brændsler.

SF er imod fracking efter skifergas og vil fortsætte  indsatsen for at skærpe lovgivningen så en udvinding ikke bliver mulig. Tilladelsen blev givet af den tidligere regering, der ikke informerede Folketinget fyldestgørende. Folketinget fik simpelthen ikke at vide, at der var tale om skifergas. I valgkampen siger både Lars Løkke og Helle Thorning-Schmidt, at de godt vidste det. En sag SF kræver kulegravet.

Hvor stor skal Danmarks udviklingsbistand være, hvad skal den fokusere på og skal den danske klimabistand være ny og additionel – i den forstand, at midlerne ikke tages fra eksisterende udviklingsbistandsbudgetter?

Udviklingsbistanden skal på sigt tilbage på 1 % af BNP og den skal leve op til løfterne vi har givet – blandt andet på COP15 i København – om at den skal være additionel. Indholdet skal følge op på de nye bæredygtighedsmål og med særlige danske prioriteter.

Skal Danmark være foregangsland i forbindelse med implementeringen af de nye globale bæredygtighedsmål, der vedtages i FN til september – og herunder have en national handlingsplan for dette, og for omstillingen i Danmark?

SF vil stille forslag i Folketinget om at lave en national handleplan straks de nye mål er vedtaget. Og SF vil gøre alt for at målene bliver vigtige i Danmarks udenrigspolitiske, handelspolitiske, og udviklingspolitiske arbejde.

Skal vi have en ny national bæredygtighedsstrategi, der bl.a. giver en ambitiøs plan for, hvordan vi skal bringe vores ressourceforbrug i Danmark ned på et niveau, så det svarer til klodens bæreevne?

Vi har først og fremmest behov for konkrete tiltag. Hidtil har bæredygtighedstrategierne været en beskrivelse af, hvad der er vedtaget og planlagt. SF mener at der er behov for en egentlig ressourcelov, som fastlægger ressourcemål og fastlægger definitioner for bæredygtig ressourceanvendelse. Kun på den måde kan vi sikre os at cirkulær økonomi for alvor bliver mere end ord.

Det grønne nationalregnskab, som SF har fået gennemført fra i år skal netop bruges til at skabe det grundlag, der skal til for at skabe en reel mere og mere cirkulær økonomi. Det er et redskab, der skal udvikles til at blive grundlag for at finansloven også indeholder mål for materialestrømme og ressourceforbrug og samtidig skal begrebet naturkapital skal indføres og der skal laves regnskab for forbrug af naturkapital. – Målet er et nyt økonomisk styringssystem, der brygger på et langt bredere grundlag end det traditionelle bruttonationalregnskab.

Konkret skal der på alle planer i lovgivningen gøres op med affaldsbegrebet som dybest handler om, hvordan vi kan slippe af med noget besværligt. Samfundet skal fungere i cirkulære materialestrømme med en biologisk avanceret genanvendelsescirkel og mange forskellige materialegenanvendelsescirkler. Alt sammen indrammet af vedvarende energi og sammenkobling med genanvendelsescirklerne.

Kilde: 92-gruppens Nyhedsbrev juni 2015