Radikale: Vand kan blive Danmarks nye eksporteventyr

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Radikale Venstre lancerede onsdag et nyt udspil, der skal fremme private virksomheders mulighed for at byde på driften af vandforsyning. Det vil ruste virksomhederne i kampen om globale markedsandele, mener partiets miljøordfører.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra partiet onsdag.

”Det globale marked for teknologi, der kan sikre rent drikkevand, stiger eksplosivt i disse år i takt med befolkningstallet. Desværre falder Danmarks markedsandele i eksport af vandteknologi markant. Den udvikling skal vi vende. Vi har en stærk vandsektor og masser af knowhow. Hvis vi udnytter det rigtigt, kan vandteknologi blive et guldrandet eksporteventyr for Danmark, der vil skabe vækst og arbejdspladser,” siger miljøordfører Lone Loklindt.

Derfor foreslår hun nu, at der gøres mere for at konkurrenceudsætte driften af vandforsyningen i Danmark, så private virksomheder kan byde ind. Det vil give virksomhederne værdifulde erfaringer og muligheder for at udvikle nye vandteknologiske produkter:

Lone Loklindt fortsætter:

“Vi har store ambitioner om, at danske virksomheder øger deres markedsandel i den globale vandsektor. Problemet i dag er, at de danske selskaber i vandsektoren har svært ved at få opgaver, fordi de ikke har driftserfaring. De mangler erfaring med at drive et vandforsyningsselskab eller et rensningsanlæg”.

“De eksportorienterede selskaber i vandsektoren har brug for at få testet deres produkter, og her vil det hjælpe enormt, hvis kommunerne sender driften af vandforsyningen i udbud”.

Vandsektorloven skal evalueres og revideres i starten af 2013. Derfor er der brug for at analysere barriererne for udlicitering og diskutere mulige incitamenter inden da, skriver Radikale Venstre i pressemeddelelsen.