FN’s Sikkerhedsråd stemmer torsdag om, hvorvidt Syrien skal indbringes for Den Internationale Straffedomstol (ICC), så domstolen kan efterforske alle konfliktens parter for krigsforbrydelser.
Den resolutionstekst, der ligger på bordet nu, har bred opbakning fra knap 60 lande.
Men Rusland, der som er et af Sikkerhedsrådets permanente medlemmer har vetoret, har tænkt sig at blokere for forslaget.
Rusland hævder, at resolutionen vil ødelægge alle chancer for at finde en fredelig, politisk løsning på den over tre år lange, blodige konflikt.
”Resolutionen er ganske enkelt et PR-stunt, der beklageligvis vil have en skadelig virkning på vores fælles bestræbelser på at forsøge at finde en politisk løsning på krisen i Syrien,” siger den russiske FN-ambassadør, Vitalij Tjurkin, ifølge BBC.
Den franske FN-ambassadør, Gérard Araud, afviser de russiske bekymringer og siger, at resolutionen ikke vil ”undergrave den politiske proces, for der er ingen politisk proces”.
Fjerde russiske blokering
Hvis Rusland som ventet benytter sin vetoret ved torsdagens afstemning, er det fjerde gang, landet har blokeret for en resolution om Syrien, siden krigen brød ud i 2011.
Tidligere på måneden besluttede FN’s særlige udsending til Syrien, Lakhdar Brahimi, at kaste håndklædet i ringen efter halvandet år på posten.
Både Brahimi selv og FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, gav udtryk for, at den algeriske diplomat havde været på en næsten håbløs opgave, fordi det internationale samfund er så splittet i spørgsmålet om Syrien.
Brahimi overtog jobbet som særlig udsending til Syrien i 2012, efter den tidligere FN-generalsekretær Kofi Annan havde opgivet at finde frem til en diplomatisk løsning på den blodige strid.
Danmark og EU er medunderskrivere
58 lande bakker op om resolutionen, og i den seneste uge har der været høj diplomatisk aktivitet blandt disse lande for at skaffe opbakning fra endnu flere af de 193 FN-medlemslande.
Danmark og et samlet EU er medunderskrivere på resolutionsforslaget, skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) udtaler i den forbindelse:
”Vi bakker fuldstændig op om en henvisning af situationen i Syrien til Den Internationale Straffedomstol. Vi har presset på og flere gange opfordret Sikkerhedsrådet til dette. Direkte beskydning af civile, tortur og brug af kemiske våben giver alvorlig mistanke om, at der er begået krigsforbrydelser. Og vi har fra starten af konflikten sagt, at vi ikke vil acceptere straffrihed,” siger Lidegaard.
“Jeg vil gerne understrege, at alle krigsforbrydelser – lige meget hvilken side af konflikten, der har begået disse – skal undersøges. Derfor opfordrer vi fra dansk side Sikkerhedsrådet til at vedtage resolutionen og alle FN-medlemslandene til at bakke entydigt op.”
Den politiske pris stiger for Rusland
Det er usædvanligt, at så mange lande bakker op om en resolution. Det skete da heller ikke i eksempelvis spørgsmålet om krigene i Libyen og Darfur, siger Richard Decker, der er direktør for Human Rights Watchs kontor for international ret.
”Det engagement presser den politiske pris opad for Rusland eller Kina, hvis de beslutter at forhindre retfærdighed for Syrien ved at nedlægge veto,” siger han til den britiske avis The Guardian.
”At indbringe sagen for ICC er den bedste måde at yde retfærdighed for de mennesker, der har lidt, og sende et signal om, at der ikke længere er straffrihed for disse forbrydelser.”
Syrien er ikke tiltrådt ICC og kan derfor kun henvises til domstolen i Haag af FN’s Sikkerhedsråd. Tidligere har rådet bedt domstolen efterforske krigene i Darfur og Libyen.
Over 160.000 mennesker er blevet dræbt i krigen i Syrien, meddelte The Syrian Observatory for Human Rights tidligere på ugen. Kampene har tvunget millioner af syrere på flugt, heraf knap tre millioner, der er registreret som flygtninge i andre lande.
