Meget aktiv diskussion af kenyansk parodi på en NGO, hvis formål er ikke at udrette noget. Det lader til at vække genklang i civilsamfundet i Østafrika.
For et par uger siden fortalte vi om det nye kenyanske TV show The Samaritans. Siden har der været en særdeles aktiv diskussion på bl.a. Twitter og The Stream, et socialt medie community med sit eget daglige TV show på Al Jazeera, har bragt en længere diskussion af The Samaritans med deltagelse af producenten, repræsentant for kenyansk NGO og kritiske expats. Det vidner alt sammen om, at der nok er noget om snakken.
I talk showet får vi indblik i, hvad de har inspireret idéen om den fiktive NGO, hvis formål er ikke at udrette noget og hvor stor lighed det har med virkelighedens NGO’er.
Ben Okoth (født og opvokset i Kibera, et stort slumom- råde i udkanten af Kenyas hoved- stad Nairobi) udtaler til IPS (Inter Press Ser- vice), at han gen- nem årene har mødt mange NGO’er, som arbejder for at forbedre forhol- dene for de fattige i slummen, men (fortsætter Okoth) der findes også NGO’er, som udelukkende bruger slummen som “pengemaskine”. De såkaldt “brief-case” NGO’er.