Sand er den naturressource der udvindes næstmest af på verdensplan. Kun vand bruger vi mere af og handler vi mere med. Som med de fleste andre naturressourcer er der er en begrænset – omend temmelig stor – mængde sand at tage af.
Hvert år bruger vi mellem 40 og 50 milliarder tons sand. Som oftest blandes det med cement, vand og sten for at producere beton til at bygge huse og infrastruktur.
I de seneste to årtier er efterspørgslen efter sand tredoblet fordi verdens befolkning vokser og folk i stigende grad bor eller flytter til byerne.
Forbruget af sand er så højt, at vi på globalt plan ikke kan følge med i forhold til at udvinde sandet på forsvarlig vis, siger Joyce Msuya, der er konstitueret direktør for FN miljøorganisation, UN Environment, indtil danske Inger Andersen tiltræder senere på året.
Kyster trues af sandgravning ved floder
Det er ikke uden omkostninger at udvinde så store mængder sand. Ifølge en ny rapport fra UN Environment medfører den mange steder forurening, mere tørke og sænkninger i de vandholdig lag i undergrunden.
Udvindingen bliver reguleret vidt forskelligt rundt omkring i verden og det truer økosystemer og biodiversitet – især i lande og områder, hvor lovgivningen er svag eller bare ikke håndhæves.
Den ulovlige og uregulerede sandudvinding sker især i havet, ved kysterne og i floder, som det ses på billedet i toppen af artiklen.
Når man for eksempel udvinder sand i floder, så fjerner man en del af det materiale, der ellers ville blive ført med flodernes strøm til de steder, hvor floderne munder ud i havene. Det truer floddeltaerne og strandene, fordi det sand som havet tager med sig ikke bliver erstattet af lige så meget sand fra de dele af landet, som floderne løber igennem.
Konsekvenserne af den uregulerede udvinding fra floderne mærkes altså ikke bare i området, hvor den foregår men også meget længere væk.
Udgravning af sand har ikke kun miljømæssige konsekvenser. Når der for eksempel fjernes sand fra strande kan det have konsekvenser for turismen og den økonomi, som er afhængig af turisterne.
Sandudgravning i floder og mangroveområder kan have alvorlige konsekvenser for bestanden af krabber og det kan koste levebrødet for befolkningsgrupper, der lever af at samle og sælge krabberne.
Love eller ej – alle skal bruge sand
Efterspørgslen efter og handlen med sand vokser og problemerne, som det skaber strækker sig på tværs af landegrænser.
Det skyldes ikke mindst, at lande med skrappe restriktionen på udvindingen stadig har brug for sand til byggeri og landindvinding og derfor må importere det fra lande med mindre skrappe love og regler. Ofte efterspørges sandet desuden steder, hvor der ikke er brugbart sand.
Ifølge rapporten forventes efterspørgslen efter sand at stige med 5,5 procent om året på grund af urbanisering og infrastrukturprojekter.
Der skal bygges til 83 mio nye mennesker om året
Fremtidsudsigterne er ikke umiddelbart lyse, for med i omegnen af 83 millioner flere indbyggere på jorden hvert år – hvilket ifølge FN betyder, at vi vil være omkring 9,8 milliarder på planeten i 2050 – så bliver der fortsat brug for at bygge nye højhuse i de stadig voksende byer, nye veje så vi kan komme rundt i byerne og broer, dæmninger, lufthavne og alle mulige andre former for infrastruktur, som er nødvendige.
Men det er også nødvendigt, at der kommer styr på udvindingen, mener rapportens forfattere i UN Environment. Et af formålene med rapporten er at sætte gang i en samtale om, hvordan det skal ske.
Rapporten foreslår, at der skrues op for brugen af genbrugsmaterialer, når der bygges nyt; at der ikke “overbygges”, det vil sige, at der ikke bygges mere, end der er brug for; at det sand der udvindes bliver udvundet under ordnede forhold, så det skader miljøet og de omkringliggende samfund mindst muligt.
