Det er blevet en del af hverdagen i mange afrikanske lande, at
kvinder er selvstændige. Men det er stadigvæk langt sværere for kvinderne
at skabe en virksomhed i vækst i forhold til deres mandlige kollegaer.
Ifølge en nigeriansk direktør ligger der et stort uforløst potentiale hos
de kvindelige iværksættere.
“Rygraden af den afrikanske økonomi ligger hos middelklassen, og her finder vi
også mange kvindelige iværksættere. Jeg vil gøre mit bedste for at være med
til at ændre ændre mulighederne for dem,” siger nigerianske Subomi Plumptre på en Zoom-forbindelse fra USA, hvor hun opholder sig lige nu.
Subomi Plumptre er direktør i et nigeriansk firma og har været vidne til, hvordan
kvinder har sværere ved at få deres virksomheder til at vokse end mændene.
Ifølge hende mangler der forbilleder og strukturer i samfundet, som viser
kvinderne, at de også har mulighed for at skabe en virksomhed i vækst.
”Når jeg taler med kvinder om, hvorfor de er blevet selvstændige, svarer de
næsten alle sammen, at de gør det for at hjælpe deres familie. Hvis flere
kvinder bliver succesfulde iværksættere, tror jeg, at de kan være med til at
skabe en bedre økonomisk vækst i Afrika og ikke kun for deres familie,” lyder
det fra Subomi Plumptre.
Flere kvindelige iværksættere end mandlige
Med kontinentets 54 lande er der selvfølgelig forskel på, om kvinderne bor i
Ghana eller Mozambique, men generelt er det blevet helt almindeligt for
mange kvinder at vælge den selvstændige vej. Det sker endda meget oftere,
end vi ser i den vestlige verden.
”I nogle afrikanske lande er der faktisk en større andel af kvindelige
iværksættere end mandlige. For eksempel i Ghana er næsten 40 procent
af kvinderne selvstændige. Det er jo super positivt, fordi kvinderne
bidrager til familiens indtægt og levevilkår,” siger Thilde Langevang, som er
lektor ved Copenhagen Business School, CBS, og har forsket i kvindelige iværksættere i Afrika.
Hun fortæller, at nogle kvinder har succes inden for de blomstrende industrier
som for eksempel tech-industrien og kreative erhverv, men størstedelen af kvinderne er fortsat at finde i den uformelle sektor. Det kan være ved at åbne en butik eller drive en anden form for lille forretning.
”Kvinderne har stadigvæk sværere end mændene ved at få et job i den formelle sektor og må
derfor skabe deres egne veje som små erhvervsdrivende. Mange af kvinderne
ved dog ikke, hvordan de skal udvide deres forretning, og i sammenligning med mændene har de sværere ved at vokse og internationalisere,” forklarer Thilde
Langevang.
Den svære vej til succes
Netop den manglende viden om livet som selvstændig er en af grundene til, at
nigerianske Subomi Plumptre har oprettet et kursus for iværksættere. Her giver
hun dem værktøjer til, hvordan de kan skabe en virksomhed i vækst.
”Mange af kvinderne ved slet ikke, hvordan man driver en virksomhed,
hvordan man får et banklån og så videre. I mange afrikanske kulturer er det almindeligt,
at kvinderne går til en af mændene i familien, hvis de har brug for hjælp. Men
kvinder kan sagtens selv, så derfor er det vigtigt for mig at afholde de her
kurser,” siger Subomi Plumptre.
Udover kurserne har hun også været med til at starte et såkaldt
investeringskooperativ, Volition Cap. Siden 2018 har de forsøgt at skabe et
miljø, hvor både mandlige og kvindelige iværksættere kan blive samlet, lære af
hinandens erfaringer og få hjælp til at investere deres overskud i andre
virksomheder. Formålet er, at de kan bruge overskuddet fra deres
investeringer som finansiering af deres egen virksomhed.
”Jeg håber, at vores kooperativ kan vise iværksættere, at de faktisk selv kan
være med til at få det fulde potentiale ud af deres virksomhed og ikke kun
tjene penge, som de kan bruge lige nu, men også tjene penge til fremtiden,”
siger Subomi Plumptre.
Når Thilde Langevang har talt med kvindelige iværksættere i for eksempel Ghana,
fortæller de, at finansieringen er vanskelig. De fortæller ligeledes, at kønsnormer er med til at bremse dem.
”Det bliver faktisk forventet, at kvinderne bidrager økonomisk til familien ved
for eksempel at være selvstændige, men det bliver samtidig også forventet, at de står for
alt det praktiske arbejde i hjemmet og tager vare på børnene. Kvinderne
arbejder derfor rigtig, rigtig meget,” fortæller Thilde Langevang, som har talt
med flere selvstændige kvinder, der simpelthen ikke har overskud til at
videreudvikle deres forretning.
En kulturændring er (langsomt) på vej
Subomi Plumptre oplever, at kvindernes traditionelle rolle i hjemmet
bremser dem. Hun håber, at hendes initiativer kan skabe et rum for kvinderne,
hvor de bliver hørt på en ny måde og herigennem får troen på, at de kan
skabe en succes.
”Jeg har talt med kvinder, som ikke følte, at de havde tid til at få deres
virksomhed til at vækste, fordi de absolut skulle være derhjemme, når børnene
kom fra skole. Men gennem kooperativet har de set, at hvis du får bare
lidt succes, kan du faktisk betale for at få hjælp i hjemmet og dermed få lidt
mere tid til langsomt at bygge din virksomhed op,” siger Subomi Plumptre.
Selvom hun ikke tror, at de lokale kulturer bare sådan lige ændrer sig, så
mændene for eksempel begynder at tage barsel, som vi ser i Danmark, er hun stadigvæk optimistisk på kvindernes vegne. Ifølge hende er den nye generation mere
progressiv, og der er en langsom, men positiv udvikling på vej.
”Det er klart, at udviklingen ikke sker af sig selv, og det er derfor stadigvæk
utrolig vigtigt at blive ved med at kæmpe for, at flere kvinder får succes og
skaber nye rollemodeller. Det gælder ikke kun iværksættere, men også flere
kvindelige politikere, som kan få indflydelse på landets lovgivning. Det er vores
opgave at vise de unge, afrikanske kvinder, at de også kan få succes, selvom
de stadigvæk lever i en mandsdominereret verden,” lyder det fra Subomi
Plumptre.
