8 måneder siden
-
13:39
Hvad vil Danmark i FN’s Sikkerhedsråd? Nu er prioriteterne lagt fast
Danmark arbejder aktivt for at få en plads i FN’s Sikkerhedsråd i perioden 2025 og 2026. I den forbindelse var udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen mandag i New York for at præsentere, hvad Danmark vil kæmpe for, hvis vi bliver valgt ind.
Her præsenterede han en en overordnet prioritet om at forsvare folkeretten, herunder den internationale humanitære folkeret og arbejde for et mere ansvarligt, effektivt og repræsentativt Sikkerhedsråd.
Derudover fremlagde han tre konkrete mærkesager:
Dels vil Danmark kæmpe for at tilpasse Sikkerhedsrådets krisehåndtering og konfliktforebyggelse til en ny virkelighed, hvor mange komplekse konflikter og kriser truer stabiliteten i Danmarks nærområde, som det hedder i en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet. Her vil Danmark særligt arbejde for at styrke samarbejdet med Den Afrikanske Union.
Dels vil Danmark arbejde for at fastholde og styrke Sikkerhedsrådets fokus på sammenhængen mellem klima, fred og sikkerhed.
Og til sidst vil Danmark arbejde for at styrke kvinders muligheder for at deltage i fredsprocesser og sikkerhedsindsatser.
Læs også: Kan småstater som Danmark få noget ud af plads i FN’s Sikkerhedsråd: Ja, siger norsk forsker
-
10:56
Tuvalu accepterer kontroversiel sikkerheds- og migrationsaftale
Tuvalu har angiveligt accepteret en sikkerheds- og migrationsaftale med Australien, der har fået kritik for at udvande østatens suverænitet og derfor været skudt til hjørne, mens den klimatruede nation afholdte parlamentsvalg. Nu siger Tuvalus nye regering ja til at gå videre med aftalen, har den australske minister for Stillehavsanliggender, Pat Conroy, ifølge The Guardian meddelt landets parlament.
Læs også: Kontroversiel aftale med Australien er hovedtema i valget i Tuvaluhttps://globalnyt.dk/seneste/kontroversiel-aftale-med-australien-er-tema-i-valget-i-tuvalu/
Aftalen tillader 280 tuvaluanere at emigrere til Australien hvert år, da Stillehavsnationen er plaget af konsekvenserne af klimaforandringer – og truet på sin fortsatte eksistens, hvis havene fortsat stiger. Australien vil under Falepili-aftalen også fortsat anerkende Tuvalu som stat, selv hvis de fysiske øer, der er hjemsted for omkring 11.000 mennesker, synker.
Til gengæld får Australien reelt vetoret på Tuvalus fremtidige militær- og sikkerhedsaftaler. I talen til parlamentet forsikrede Pat Conroy, at australierne vil arbejde tæt sammen med tuvaluanerne for at respektere deres suverænitet.
Tuvalu er en af de tre tilbageværende Taiwan-støtter blandt Stillehavsnationerne, efter Nauru i februar skrottede alliancen med taiwanerne for et nyt samarbejde med Kina.
-
10:14
758 anklager om seksuel udnyttelse og misbrug i FN i 2023
FN modtog i 2023 758 anklager om seksuel udnyttelse og misbrug begået af FN-ansatte, FN-relateret personale og partnere. Det oplyser FN selv i en pressemeddelelse på baggrund af en årlig rapport.
De nye tal markerer en sørgelig tendens i den verdensomspændende organisation. I 2022 blev der rapporteret 534 anklager, mens der i 2018 var 265 anklager.
Af de 758 anklager i 2023 var 384 relateret direkte til FN-ansatte og FN-tilknyttede medarbejdere. Resten vedrørte medarbejdere fra partnere og eksterne militære styrker, der ikke opererer under FN-kommando.
100 anklager blev rapporteret i fredsbevarende og særlige politiske missioner. De fleste anklager, 90 procent, vedrørte FN-missionen i Den Demokratiske Republik Congo, MONUSCO, og en anden i Den Centralafrikanske Republik, kendt som MINUSCA.
“Vi intensiverer indsatsen for at opretholde ofrenes rettigheder og for at bringe straffriheden til ophør. Dette inkluderer også samarbejde med medlemsstaterne for at opretholde reglerne omkring faderskab,” udtaler talsperson for FN, Farhan Haq.
8 måneder siden
-
16:14
Parlamentet i Togo vedtager ny forfatning
I mandag vedtog parlamentet i Togo en ny forfatning, som betyder at parlamentet får lov til at udpege, hvem der skal være præsident i det vestafrikanske land.
Præsidenten vil fremover blive valgt af parlamentet frem for befolkningen, fremgår det af den nye lovgivning. Desuden betyder lovændringen, at den siddende præsident kan blive valgt til en seksårig periode. På nuværende tidspunkt kan præsidenten blive siddende på posten i to femårige perioder. Det skriver France24.
Lovændringen kommer mindre end en måned inden det næste parlamentsvalg i landet, men det er uvist hvornår lovændringen træder i kraft.
Oppositionen, som boykottede det seneste valg i 2018, på grund af mistanke om “uregelmæssigheder”, er dårligt repræsenteret i parlamentet.
-
11:22
Ecuadors yngste borgmester skuddræbt
27-årige Brigitte García, som er Ecuadors yngste borgmester, er søndag blevet dræbt af skud.
García og hendes kommunikationsdirektør, Jairo Loor, blev søndag fundet døde i en bil i byen San Vicente i Manabi-provinsen i Ecuador, hvor hun siden 2023 har været borgmester. Det skriver BBC.
Der er ikke foretaget anholdelser i forbindelse med drabet, og drabsmotivet er stadig uvist. García er ikke den første politiker i Manabi, som er blevet myrdet den seneste tid. I juli blev Agustín Intriago, den genvalgte borgmester af havnebyen Manta, skudt. Desuden blev præsidentkandidaten Fernando Villavicencio dræbt inden valget i august sidste år.
Det sydamerikanske land har længe været hårdt ramt af rivaliserende narkobanders vold, og i januar indførte den ecuadorianske præsident Daniel Noboa undtagelsestilstand i landet.
Læs også: Hverdag i undtagelsestilstand: I Ecuador har befolkningen vænnet sig til narkobandernes vold
8 måneder siden
-
13:01
Dansk Folkeparti vil skrotte udviklingsbistanden i 2030-plan
Dansk Folkeparti vil inden 2030 afskaffe udviklingsbistanden. Det står i partiets 2030-plan, som blev præsenteret mandag ifølge Ritzau.
I 2024 er der afsat over 20 milliarder kroner til udviklingsbistand, og de penge vil Dansk Folkeparti hellere bruge til at sikre bedre velfærd og skattelettelser til danskerne. I stedet afsættes der i 2030-planen 2,5 milliarder kroner til en nødhjælpspulje, som skal målrettes flygtninge i nærområdet.
Nogle af midlerne kan, foreslår partiet, bruges til at lave en flygtningelejr med dansk jurisdiktion.
Forslaget vil i praksis medføre, at Danmark ikke lever op til FN-målet om at bruge mindst 0,7 procent af landets bruttonationalindkomst (BNI) på udviklingsbistand. Men det bekymrer ikke partiets formand Morten Messerschmidt.
“FN’s mål betragter jeg ikke som bindende,” siger han og nævner, at FN ikke bør have nogen toneangivende stemme i dansk indenrigs- og udenrigspolitik.
-
12:59
Over 130 kidnappede skolebørn bliver reddet i Nigeria
Flere end 130 skolebørn, som blev bortført fra en skole i den nigerianske by Kuriga for mere end to uger siden, er blevet reddet. Det skriver AP News.
Skoleledelsen har tidligere meldt ud, at flere end 287 elever blev bortført, da bevæbnede mænd på motorcykler angreb skolen. Men Uba Sani, som er guvernør af den nigerianske stat Kaduna, har sagt, at det kun drejede sig om 137 børn.
Læs også: Kidnappere kræver stor løsesum for 287 skolebørn
Mindst 1.400 elever er blevet bortført fra nigerianske skoler siden 2014. I de seneste år har bortførelserne fundet sted i den nordvestlige del af landet, hvor væbnede grupper ofte kidnapper ofre, og kræver løsesum for dem.
På grund af det voksende antal af massekidnapninger i landet, har den nigerianske præsident Bola Tinubu lovet, at regeringen vil arbejde på strategier for at komme kidnapning i Nigeria til livs.
-
12:46
Oppositionskandidat fører Senegals præsidentvalg
Tilhængere af kandidaten Bassirou Diomaye Faye fejrer valgresultatet, efter de første stemmeoptællinger viser, at han fører i Senegals præsidentvalg, beretter Al-Jazeera. Oppositionskandidaten har modtaget lykønskninger fra fem ud af sytten modkandidater. Rivalen Amadou Ba fra den siddende regeringskoalition kalder dog fejringen forhastet, da han mener der vil komme en anden valgrunde.
Valget er et muligt vendepunkt efter tre års politisk uro, der kulminerede med voldsomme anti-regeringsprotester. Det førte til at den afgående præsident Macky Sall ikke genopstillede og at den førende oppositionsleder Ousmane Sonkos blev udelukket fra at stille op på grund af en fængselsdom.
Læs også: Senegal, Vestafrikas demokratiske bastion, vakler
På valgdagen stemte ca. 7,3 millioner, hvilket gav en valgdeltagelse på omkring 71 procent. Mens det endelige resultat stadig er uafklaret, venter landet spændt på de endelige resultater, som kan føre til en anden valgrunde hvis ingen får over 50 procent af stemmerne.
-
11:52
Læger uden Grænsers skib bliver tilbageholdt i Italien
Læger uden Grænser fordømmer en afgørelse fra de italienske myndigheder, som betyder at et redningsskib fra organisationen bliver tilbageholdt i Italien i 20 dage.
Redningsskibet Geo Barents har fået karantæne, da de italienske myndigheder mener, at skib og besætning ikke har overholdt instrukser fra den libyske kystvagt under en redningsaktion i sidste weekend.
”Tilbageholdelsen er det seneste eksempel på hykleriet fra EU og dets medlemslande, som gør alt, hvad der står i deres magt for at straffe dem, der er involveret i redninger på Middelhavet, samtidig med at de selv er medskyldige i voldelige pushbacks af tusinder af mennesker til Libyen hvert år,” siger Juan Matias Gil, repræsentant for Læger uden Grænsers arbejde på Middelhavet.
Læs også: Livreddere i modvind: “Vi bliver forhindret i at være, hvor der er brug for os”
Læger uden Grænser har anket tilbageholdelsen i retten.
i dag
-
12:53
Varmt arbejdsmiljø kan fordoble risikoen for dødfødsler
Når gravide kvinder laver manuelt arbejde under høje temperaturer, kan det være med til at fordoble risikoen for, at deres barn bliver dødfødt. Det viser en ny undersøgelse, hvor forskerne har set nærmere på flere end 800 gravide kvinders arbejdsmiljø over en årrække i Indien.
En af dem er Sumathy, der arbejder med at plukke agurker i Tiruvannamalai i delstaten Tamil Nadu. Umiddelbart efter undersøgelsens start i 2017 var Sumathy en af de første, der mistede sit barn til en ufrivillig abort i 12. uge.
“Jeg plejede at føle mig så udmattet, da jeg var gravid og arbejdede i heden,” fortæller hun til BBC.
De indiske forskere konkluderer, at det kan fordoble kvinders risiko for at abortere eller få et dødfødt barn, hvis de i længere perioder arbejder ved 28 grader celsius eller varmere.
Forskerne håber, at deres arbejde kan sætte fokus på de manglende internationale retningslinjer for gravide kvinders arbejdsmiljø. For nuværende er de eneste vejledninger om at arbejde under høje temperaturer baseret på undersøgelser af mænd i det amerikanske militær i 60’erne.
-
11:10
Dansk malariavaccine bliver testet på første forsøgsperson
Statens Serum Institut (SSI) har udviklet en malariavaccine, som er blevet testet på en forsøgsperson for første gang. Det oplyser SSI.
Vaccinen er udviklet af forskere på SSI sammen med afrikanske samarbejdspartnere. Ifølge SSI har vaccinen i de første kliniske forsøg vist gode resultater, og den er nu i fase 2 og skal afprøves på forsøgsdeltagere i Mali.
To forsøg i Mali og Burkina Faso i 2023 bekræftede, at vaccinen er i stand til at danne antistoffer, der kan nedkæmpe parasitten, mens den stadig befinder sig i myggen. Det betyder, at vaccinen kan forhindre smitteoverførsel, siger seniorforsker Michael Theisen hos SSI.
“Vi ved, at vores vaccinekandidat ProC6C har potentiale til at begrænse smittespredning via myggestik. Nu glæder vi os til at få undersøgt, om den også i praksis kan beskytte mennesker mod malariainfektion,” lyder det fra Michael Theisen.
-
11:02
Gaza: Millioner tons affald og murbrokker ‘vil tage årevis at rydde’
I endnu en alarmerende melding om den katastrofale humanitære nødsituation, der fortsat udspiller sig i Gaza, skriver FN’s agentur for palæstinensiske flygtninge, UNRWA, i et tweet, at det vil “tage år,” før affald og ammunitionsrester er fjernet fra enklaven. Det skriver UN News.
Krigen i Gaza har ifølge FN’s målinger efterladt 23 millioner tons murbrokker og ueksploderet ammunition rundt omkring i Gaza.
FN’s kontor for koordinering af humanitær indsats, OCHA, forklarer desuden, at kampene, udover de mange civile ofre og fordrivelsen af beboere, også ”forårsager betydelig ødelæggelse af huse og anden civil infrastruktur.”
OCHA skriver derudover i sin seneste rapport om den humanitære situation, at minerydningspartnere nu udfører målinger og vurderinger af trusler fra eksplosiver, miner og andet ueksploderet ammunition, og uddanner Gazas beboere om farerne, som knytter sig til disse.
Meldinger kommer, efter Australien som det seneste af flere lande har annonceret, at det har til hensigt at genoptage finansieringen af UNRWA. Efter udokumenterede israelske påstande om, at dele af agenturets personale havde deltaget i Hamas’ terrorangreb den 7. oktober, stoppede flere lande støtten til UNRWA.
Som den største nødhjælpsorganisation i Gaza fortsætter UNRWA med at levere nødhjælp til de mere end 1,5 millioner fordrevne mennesker i den sydlige del af Gaza.
8 måneder siden
-
13:04
Indsamling til retssag om dansk våbeneksport runder 1,5 millioner
På en uge har Mellemfolkeligt Samvirke, Amnesty International Danmark og Oxfam Danmark tilsammen indsamlet 1.492.681 kroner til at støtte retssagen mod den danske stat, som har til formål at stoppe dansk våbeneksport til Israel.
De tre organisationer offentliggjorde mandag i sidste uge sammen med den palæstinensiske menneskerettighedsorganisation Al-Haq søgsmålet sammen med en appel til danskerne om at støtte retssagen økonomisk.
“Vi er overvældede og utroligt glade for opbakningen til vores retssag. Den viser, at danskerne insisterer på, at regeringen skal overholde de internationale regler for våbeneksport og sikre, at Danmark ikke bidrager til krigsforbrydelser og et plausibelt folkedrab i Gaza,” udtaler generalsekretærerne i de tre danske organisationer bag søgsmålet i en fælles kommentar.
Det koster omkring 900.000 kroner i advokatudgifter at lægge sag an, oplyser organisationerne. De resterende indsamlede midler går til det øvrige arbejde omkring retssagen, herunder oplysningsarbejde om folkeretten, debatarrangementer mm.
Læs mere: Ngo’er sagsøger den danske stat for medvirken i ulovlig våbeneksport
8 måneder siden
-
13:41
Ekstrem vinter i Mongoliet dræber 5 mio. dyr og udløser appel
Vejrfænomenet, som man i Mongoliet kalder “dzud” (katastrofe på mongolsk) har ifølge Mongoliets nødoperationscenter (EOC) kostet omkring 4,7 millioner husdyr livet. Det har fået Røde Kors til at komme med en nødappel til det internationale samfund om at komme landet til hjælp.
Omkring 30 procent af Mongoliets 3,3 millioner mennesker er nomadiske hyrder, der bor i de teltlignende gers og yurter i landets enorme steppelandskab. Ifølge Røde Kors har mindst 2.250 hyrdefamilier mistet mere end 70 procent af deres husdyr, men organisationen frygter, at mange flere ikke vil være i stand til at overleve de næste par uger.
“De igangværende tab af husdyr, dalende ressourcer og forværrede forhold for hundredtusindvis af mennesker i Mongoliet denne vinter er en skarp påmindelse om det presserende behov for hjælp,” sagde Olga Dzhumaeva, leder af den østasiatiske delegation i Internationalt Røde Kors ifølge Al-Jazeera.
Mongolerne er vant til ekstreme temperaturer, og en dzud kan ofte medføre temperaturer ned til 50 minusgrader. Ifølge FN er dzud-fænomenet blevet meget hyppigere de seneste år, og dette er den sjette dzud indenfor det sidste årti. Derfor kæmpede mange hyrder allerede med at komme sig ovenpå den seneste dzud.
-
11:44
Gambia stemmer om at ophæve forbud mod kvindelig omskæring
Parlamentet i Gambia skal stemme om et lovforslag, der vil ophæve forbuddet mod omskæring af kvinder. Hvis lovforslaget bliver vedtaget, vil det vestafrikanske være det første land, der tager denne vending.
Kvindelig omskæring indebærer en delvis eller fuldstændig fjernelse af de ydre kønsorganer. Proceduren bliver som regel foretaget af sundhedspersonale, som blandt andet anvender barberblade. Omskæringen bliver ofte udført på unge piger for at “kontrollere kvinders seksualitet” og kan resultere i alvorlige blødninger og død.
Gambias tidligere præsident, Yahya Jammeh, forbød praksissen i 2015. FN har anslået, at flere end halvdelen af gambianske kvinder og piger i alderen 15 til 49 i har gennemgået proceduren. Det skriver Africa News.
Fatou Jagne Senghore, som er formanden for et lokalt kvinderettighedscenter, har udtalt at “lovforslaget er rettet mod at indskrænke kvinders rettigheder, og er et tilbageslag for de små fremskridt, der er sket de seneste år.”
-
10:55
Danmark støtter en pause for international dybhavsminedrift
Myndigheder fra rigsfælleskabet er blevet enige om at støtte en forebyggende pause for dybhavsminedrift på den internationale havbund, skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
Efter den internationale opfordring fra en lang række stater og organisationer, vil Kongeriget Danmark støtte en forebyggende pause for dybhavsminedrift i internationale farvande. Både Danmark, Grønland og Færøerne har altså tilsluttet sig forslaget fra FN.
Pausen indebærer, at der ikke må foregå dybhavsminedrift før FN’s Internationale Havbundsmyndighed (ISA) har vedtaget et regelsæt om miljøbeskyttelse. Derudover skal der sikres en videnskabelig forståelse af negativ indvirkning og beskyttelse af havmiljøet fra konsekvenser ved dybhavsminedriftsaktiviteter.
ISA, som Danmark er medlem af, blev etableret for blandt andet at lave regler for efterforskning og udvinding af mineralressourcer i internationale farvande, som ikke hører under national jurisdiktion.
8 måneder siden
-
11:55
Norge har hemmelige samtaler med houthierne
Norske diplomater og politikere har haft møder med repræsentanter for Yemens houthi-oprørere, som er på USA’s terrorliste.
Det norske udenrigsministerium ønsker ikke at stille op til interview, men ministeriet har bekræftet kontakten til Houthi-bevægelsen over for det norske medie NRK. Ministeriet skriver i en mail, at samtalerne har handlet om konflikten i Yemen og FN’s fredsindsats i landet. Ministeriet bekræfter også, at statssekretæren Andreas Kravik, for nylig har haft et møde med houthierne i Oman, og at andre repræsentanter fra udenrigsministeriet har besøgt Sanaa, som er Yemens hovedstad.
Houthi-bevægelsen er en politisk og militær oprørsgruppe, som ifølge den selv kæmper for rettigheder, de ikke mener er blevet opfyldt. Den har tidligere angrebet skibsfarten i Det Røde Hav på forskellige måder, hvilket fik USA og Storbritannien til at slå tilbage med missilangreb på Houthi-mål i Yemen.
Læs også: Yemens houthier har igen lagt sig voldsomt ud med Vesten
-
9:27
Sydsudan lukker alle skoler og forbereder sig på hedebølge
Alle skoler i Sydsudan bliver lukket fra i dag, da landet forbereder sig på en ekstrem hedebølge, der forventes at vare i to uger.
Sundheds- og undervisningsministeriet råder alle forældre til, at lade deres børn blive indendørs. Regeringen har meldt ud, at den vil følge situationen tæt og holde offentligheden løbende opdateret. Det skriver Africa News.
Høje temperaturer er ikke ualmindelige i Sydsudan, og landet har også lidt af tørke og oversvømmelser. Derudover har landet været hærget af borgerkrig, som har sendt flere end ti millioner på flugt ifølge FN.
Læs også: Glemt konflikt er tegn på ny verdensorden: Seks sandheder om Sudan
8 måneder siden
-
13:48
Niger afbryder militært samarbejde med USA
Militærstyret i det vestafrikanske land Niger meddelte lørdag, at det stopper alt militært samarbejde med USA med omgående virkning. Meddelelsen kommer umiddelbart efter, at en amerikansk delegation har besøgt landet, skriver France24.
USA har ifølge mediet omkring 1.000 soldater i landet samt et ikke-specificeret antal civilt ansatte. Med sin placering mellem lande som Mali, Burkina Faso, Libyen og Nigeria er Niger blevet USA’s vigtigste base i Vestafrika.
Amerikanerne bruger Niger som base for ubemandede fly, hvoraf nogle overvåger regionen mens andre bruges til angreb på eksempelvis islamistiske grupper. Vestafrika er et af de områder i verden, som oplever flest terrorangreb fra islamistiske grupper.
Militæret tog magten ved et kup i juli 2023 og militærregeringen har siden allieret sig tæt med Mali og Burkina Faso, som også ledes af militærregeringer. De har alle tre lagt afstand til den tidligere kolonimagt, Frankrig, som på trods af landenes selvstændighed har været kraftigt engageret i landene – både politisk, økonomisk og militært. I stedet er landene rykket tættere på Rusland.
8 måneder siden
-
10:34
Kabelfejl efterlader store dele af Afrika uden internet
En stor del af Vest- og Centralafrika blev torsdag efterladt uden internettjeneste i helt op til 12 timer, da operatører fra adskillige undersøiske kabler rapporterede fejl. Det skriver The Guardian.
Årsagen til kabelfejlene torsdag var ikke umiddelbart klarlagt.
Den afrikanske undersøiske kabeloperatør Seacom bekræftede, at tjenesterne på dets vestafrikanske kabelsystem var nede, og at kunder, der var koblet på kabelnettet, blev omdirigeret til Google Equiano-kablet, som Seacom bruger i nødsituationer.
“Omdirigeringen sker automatisk, når en rute er påvirket,” skriver Seacom i en e-mail til deres brugere.
Côte d’Ivoire, Liberia, Benin, Ghana og Burkina Faso var nogle af de hårdest ramte lande, men afbrydelsen ramte over hele kontinentet og nåede også Sydafrika og Namibia.
Det er ikke første gang, netværksafbrydelser forårsaget af kabelskader opstår i Afrika, og flere lignende hændelser er rapporteret i de seneste år. Men gårdagens episode “peger på noget større og dette er blandt de mest alvorlige,” sagde Isik Mater, forskningsdirektør hos NetBlocks, en gruppe, der dokumenterer internetforstyrrelser rundt om i verden.
Afrika har en højere andel af internettrafik på mobiltelefoner end noget andet kontinent i verden, og mange virksomheder er afhængige af internettet for at levere tjenester til deres kunder.
8 måneder siden
-
15:54
Kidnappere kræver stor løsesum for 287 skolebørn
Sidste uge bortførte bevæbnede mænd 286 skolebørn og inspektøren fra en skole i Kuriga, en by i det nordvestlige Nigeria. Nu kræver gerningsmændene en løsesum på en milliard nigerianske naira (eller godt og vel 4,2 millioner danske kroner, red.), skriver det nigerianske medie Premium Times.
Kidnapperne har tirsdag kontaktet en bekendt af skoleinspektøren Abubakar Isah, der blev bortført sammen med eleverne. Den bekendte blev ringet op fra et hemmeligt nummer, hvor en af gerningsmændene lovede at løslade alle de tilfangetagne, hvis beløbet bliver udbetalt.
Gerningsmanden fortalte også ifølge en anonym kilde, der er bekendt med opkaldet, at de bortførte børn befinder sig i skovområdet Kwiambana naturreservat, der ligger på grænsen mellem to administrative regioner i Nigeria. Skoven strækker sig over flere hundrede kvadratkilometer, og her blev en gruppe studerende fra det Føderale Universitet i Gusau også ført til sidste år, efter de blev kidnappet af terrorister i september.
De lokale myndigheder har endnu ikke kommenteret på det påståede krav om løsepenge. Præsidenten Bola Tinubu har tidligere forsvoret at udbetale løsesummer til gerningsmænd, der de seneste år har stået bag flere kidnapninger af skolebørn. De bortførte børn fra Kuriga er i alderen otte til 15 år.
-
15:26
Danmark indgår nyt samarbejde med Sierra Leone
Efter et fejlslagent samarbejde med Niger og flere militærkup i Sahel-regionen, har den danske regering nu rettet blikket mod de vestafrikanske kyststater, navnligt Sierra Leone.
I en pressemeddelelse fortæller Udenrigsministeriet i dag, at man har indgået et samarbejde med det lille vestafrikanske land med 8,4 millioner indbyggere, som handler om uddannelse og grøn omstilling.
Danmark og Sierra Leone har underskrevet en hensigtserklæring om nyt samarbejde. Her Dan Jørgensen og Sierra Leones regeringsleder David Senghe.
Foto: UdenrigsministerietDanmark og Sierra Leone har underskrevet en hensigtserklæring om nyt samarbejde. Her Dan Jørgensen og Sierra Leones regeringsleder David Senghe.
Foto: Udenrigsministeriet“Vi kender allerede Sierra Leone fra samarbejdet om klimadagsordenen og vi håber at komme til at sidde med landet i FN’s Sikkerhedsråd i 2025. Det er et nyt samarbejdsland, så vi starter med en mindre indsats – men det er symbolet på et andet og bredere dansk engagement i Afrika,” siger minister for global klimapolitik og udviklingssamarbejde Dan Jørgensen.
Konkret vil Danmark støtte to nye indsatser i Sierra Leone. Den ene skal sikre, at børn kommer tidligt i skole og bliver i skolen. Her bidrager Danmark med 15 millioner kroner, der kanaliseres igennem Education Outcome Fund, som også EU og LEGO Fonden bidrager til.
Den anden indsats handler om støtte til en mere stabil og økonomisk overkommelig adgang til bæredygtig energi i Sierra Leone baseret på blandt andet solceller. Her går de 20 millioner kroner via EU, som blandt andet støtter en række solcelleparker i det østlige Sierra Leone.
-
12:26
Haitis politikere slås om magten, og banderne kræver indflydelse
Politikere på tværs af Haiti kæmper om magten, efter at premierministeren Ariel Henry i tirsdags meddelte, at han ville træde tilbage. Nu vil banderne også have noget at skulle have sagt om magtfordelingen i landet.
De magtfulde bander kontrollerer 80 procent af hovedstaden Port-au-Prince og har forbindelser til den politiske elite i Haiti. Men de er i løbet af årene blevet mere uafhængige, og kidnapning for løsepenge er en central del af deres forretningsmodel. De bevæbnede bander har blandt andet været i stand til at overmande landets underfinansierede politi. Eksperter har advaret om, at intet vil ændre sig i Haiti, hvis man ikke er villig til at forhandle med banderne. Det skriver AP News.
Læs også: For haitianerne blev 2022 – endnu – et skidt år
Kenya tilbød sidste år at stille med 1.000 politifolk for at genoprette ro og orden i landet, men landets højesteret fastslog i januar, at beslutningen ville være forfatningsstridig. Derfor har det været uklart, om kenyanerne vil sende politifolk til Haiti, ifølge Africa News.
Den kenyanske regering har meldt ud, at den vil vente på at Haiti får et nyt lederskab, inden den vil træffe yderligere beslutninger.
8 måneder siden
-
16:16
Chef i afrikansk udviklingsbank: Stop med at låne for naturressourcer
“De er simpelthen dårlige.”
Så kontant er udmeldingen fra direktør i Den Afrikanske Udviklingsbank, Akinwumi Adesina, om de kontroversielle lån, der sender afrikanske naturressourcer til udenlandske nationer og udenlandske penge den anden vej. Særligt Kina har udstedt mange af den type lån og på den måde fået kontrol med for eksempel miner i Den Demokratiske Republik Congo, skriver nyhedsbureauet AP.
Problemet med lånene er ifølge Adesina, at det er meget svært at prissætte naturressourcerne ordentligt, og det kan blive en dyr affære for de afrikanske lande, der indgår lånene. Bankdirektøren kritiserer også praksissen, fordi lånene ofte bliver indgået i en ulige magtbalance, hvor økonomisk trængte lande ofrer deres langsigtede økonomi for en hurtigt udbetaling.
Han nævner et eksempel fra Tchad, der i 2013 lånte en milliard dollar (eller dengang omkring 10 milliarder kroner, red.) fra mineselskabet Glencore, der skulle betales tilbage i olie. Det betød, at formuen fra landets olieforekomster i stor udstrækning gik til at afdrage på gælden i stedet for at komme befolkningen til gode. Den slags lån gør det ifølge Adesina sværere for udviklingsbankerne at gøre deres arbejde og sikre en sund gældsstyring for lånerlandene.
Siden årtusindeskiftet har mindst 11 afrikanske lande taget flere lån for milliarder af dollars med sikkerhed i deres naturressourcer, og Kina har med afstand udskrevet flest lån gennem banker og virksomheder med forbindelser til regeringen.
-
13:17
Børnedødeligheden falder
Det går den rigtige vej for børnedødeligheden, når man ser på verdens samlet. Sådan lyder det fra en arbejdsgruppe under FN, der holder øje med tallene på området. Siden 2000 er dødeligheden blandt børn under fem år faldet 51 procent.
Nogle lande, for eksempel Cambodja, Mongoliet, Malawi, og Rwanda, har mindsket børnedødeligheden med helt op til 75 procent i perioden.
På trods af det store fald er der fortsat omkring 4,9 millioner børn, der dør inden de bliver fem år. Halvdelen af dem er nyfødte. Dertil kommer, at yderligere 2.1 million børn og unge i alderen 5 til 24 også dør hvert år.
Når børn og unge dør, skyldes det ofte sygdomme og lidelser, som der for længst er fundet medicin og behandlinger imod. Så når børnedødelighed først og fremmest er udbredt i Afrika syd for Sahara og i den sydlige del af Asien, er det en påmindelse om de store uligheder der findes i forhold til adgang til basale sundhedsydelser, skriver UN News.
8 måneder siden
-
14:57
Tørke i Mikronesien: Lokalsamfund mangler mad og vand
Tusindvis af mennesker mærker konsekvenserne af tørken i Mikronesien, en ø-stat langt ude i Stillehavet, som består af hvor der er mangel på mad og vand.
Landet består af de fire ø-grupper Yap, Chuuk, Pohnpei og Kosrae, som siden december sidste år har været ramt af en usædvanlig tørke. Ifølge Cromwell Bacareza, som er UNICEFs kontorchef i landet, har anslået at 16.000 mennesker – 40 procent af dem børn – har desperat brug for mad og vand. US National Weather Service har sagt, at tørken sandsynligvis vil blive værre under de nuværende El Nino-forhold.
El Nino refererer til opvarmningen af det tropiske Stillehav langs Sydamerikas vestkyst, som vil betyde mere regn og tørke, afhængigt af hvor man er i verden.
Bacareza mener, at de alvorlige tørkeforhold i det sydlige Stillehav er en dyster påmindelse om konsekvenserne af klimaforandringer. Det skriver RNZ.
Sidste måned lød det fra regeringen, at man ville sørge for at nødhjælpsforsyninger nåede ud til de lokale samfund. Desuden meddelte regeringen, at den havde sendt over 13.500 kasser af vand og over 13.100 sække ris til Pohnpei, Yap og Chuuk.
-
12:20
Haitis premierminister træder tilbage
Haitis premierminister Ariel Henry meddeler, at han vil træde tilbage og appellerer til en fredelig magtovergang. Det skriver The Guardian.
Det caribiske land har i flere dage været præget af uroligheder, og premierministeren har været nødsaget til at opholde sig i Puerto Rico, da at hans fly ikke kunne lande i Haiti på grund af de tiltagende uroligheder. Han havde været i Kenya for at forsøge at få en aftale i hus om, at at det afrikanske land skal sende 1.000 politifolk til Haiti som en del af en fredsstyrke.
“Regeringen, som jeg leder, vil træde tilbage umiddelbart efter indsættelsen af et overgangsråd,” sagde Henry. Han opfordrede desuden alle haitianere til at forblive rolige og arbejde for, at fred og stabilitet vender tilbage så hurtigt som muligt.
Ariel Henry blev Haitis fungerende leder i juli 2021, efter colombianske lejesoldater myrdede landets præsident, Jovenel Moise. Væbnede bander, som normalt kæmper mod hinanden om at kontrollere territorier, er gået sammen for at afsætte Henry fra magten og truet med “folkedrab”, hvis han ikke trækker sig. De har sat ild til politistationer, stormet fængsler og belejret hovedstadens internationale lufthavn. Bevæbnede kriminelle kontrollerer nu 80 procent af hovedstaden Port-au-Prince.
Henrys regering ses af en stor del af befolkningen som korrupt og illegitim, fordi den gentagne gange har undladt at afholde valg. Haiti har ikke haft valg siden 2016.
Læs også: Ildsjæle fra østat i opløsning: “Vi rejser ingen steder”
8 måneder siden
-
17:18
Vestlige elitesoldater anholdt for krigsforbrydelser i Syrien
Fem medlemmer af den britiske militærenhed Special Air Service, SAS, mistænkes for at have begået krigsforbrydelser under en operation i Syrien. Soldaterne er angiveligt blevet arresteret af det britiske militærpoliti, skriver avisen The Guardian.
Sagen er to år gammel og drejer sig om drabet på en person, der mistænkes for at have været soldat i en af de islamistiske grupper, der kæmper i landet. Det fremgår ikke, om det drejer sig om Islamisk Stat. De fem skal have brugt unødig magt, hvilket resulterede i den mistænktes død. Soldaterne hævder, at han udgjorde en trussel, og at de derfor dræbte ham.
Det er yderst sjældent, at britiske soldater bliver dømt for krigsforbrydelser, og det er langt fra sikkert, at sagen vil føre til en dom over soldaterne, skriver avisen. Men sagen kommer samtidig med, at SAS er under undersøgelse på grund af anklager om, at enhedens soldater har henrettet 80 afghanere under Storbritanniens krig i Afghanistan.
-
10:57
Fedme er den største dræber i Stillehavslandene
Blandt indbyggerne i Stillehavslandene er fedme blevet den største trussel mod sundheden. Ud af de ti lande i verden, hvor andelen af befolkningen, der er overvægtige er størst, ligger ni i Stillehavsregionen. Det skriver Radio New Zealand.
Amerikansk Samoa, der ligesom eksempelvis Puerto Rico er en del af USA uden at være en delstat, er den mest overvægtige nation i verden. Lige efter kommer Tonga, som har den største andel af overvægtige kvinder – 80 procent. Udviklingen skyldes i høj grad indtag af sodavand og forarbejdede fødevarer.
Overvægt er den største dræber blandt regionens indbyggere, og i Tonga skyldes 70 procent af alle dødsfald ikke-smitsomme sygdomme – og de fleste af dem er relateret til overvægt, skriver mediet.
Ifølge et studie i det medicinske tidsskrift The Lancet er flere end én milliard af verdens indbyggere overvægtige i dag.
-
9:55
Krigen er slut i Etiopiens Tigray-region, men hungersnød truer
Ifølge vurderinger foretaget af FN-agenturer, ngo’er og de regionale myndigheder, som nyhedsbrureauet AP har set, har den vedvarende usikkerhed i Etiopiens nordlige Tigray-region betydet, at kun 49 procent af Tigrays landbrugsjord blev dyrket i løbet af sidste år.
Høsten i disse områder var på grund af tørke kun 37 procent af det forventede, og i nogle områder blot to procent, lød det i vurderingen.
Den dårlige høst har fået Tigrays lokale myndigheder til at advare om en “øjeblikkelig hungersnød”, der kan matche hungersnøden i 1984-5, som dræbte hundredtusindvis af mennesker i det nordlige Etiopien, medmindre bistanden bliver skaleret op.
Indtil underskrivelsen af en fredsaftale i november 2022 var regionen plaget af en voldelig krig mellem føderale tropper og regionale styrker, der var loyale over for regionens nu fordrevne regeringsparti. Konflikten kostede over 100.000 civile livet.
Måneder efter konfliktens afslutning stoppede FN og USA fødevarehjælpen til Tigray på grund af et massivt tyveri af det korn, som blev leveret i humanitær hjælp.
