I denne uge er det præcis et år siden, at 700.000 rohingyaer begyndte at flygte fra forfølgelse i Myanmar til lejre i Bangladesh. Næsten al medieopmærksomheden går på spørgsmålet om, hvornår de kan vende hjem.
Det er afgørende, men skal de have en fremtid, skal de løftes ud af fattigdommen, og her er uddannelse helt afgørende, skriver UNICEF i en pressemeddelelse i anledning af den første årsdag for rohingyakrisen.
Men kun de allerheldigste har haft sporadisk skolegang, og det er et særsyn at møde børn og unge, der har et uddannelsesniveau, der hæver sig over 1.-klasses niveau.
Svarer til at sende alle danske børn i 0. klasse
UNICEF har det seneste år oprettet ca. 1.200 læringscentre, og 3.000 lærere er blevet trænet til at undervise. Håbet er, at man snarest kan gå i gang med at tilbyde, hvad man kunne kalde rigtig skolegang, når en aftale med regeringen i Bangladesh falder på plads.
Så snart det sker, er der omkring 500.000 børn – det svarer til alle folkeskoleelever i Danmark – som hurtigst muligt skal have adgang til at ga i skole hver dag og lære at læse og skrive samt lære sprog og matematik.
”I dag står vi med 500.000 børn i alle aldre, der er på nærmest samme faglige niveau. Det svarer til at alle danske børn i skolealderen pludselig skulle begynde i 0. klasse. Det er en kæmpe udfordring,” siger Anne Sophie Bonefeld, der arbejder for UNICEF og løbende opholder sig i lejrene.
I øjeblikket forbereder UNICEF lærerplaner, der skal sikre officiel uddannelse, som børnene kan få papir på, ligesom vi sørger for, at der uddannes lærere og bygges skolebygninger. Alene at finde jord, der er egnet til at bygge skolebygninger, er en udfordring i det tætbefolkede område.
”Uden uddannelse er der en reel fare for, at en hel generation vil mangle de færdigheder, der skal til for at klare livet i lejrene og for at opbygge deres samfund, når de engang kan vende tilbage til Myanmar,” siger Anne Sophie Bonefeld.
