Søndag vælger Colombia ny præsident

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Søndag vælger colombianerne ny præsident. Det sker i en anden valgrunde, hvor ingen venter overraskelser.

I første runde vandt Juan Manuel Santos, den siddende præsident Álvaro Uribes kandidat, langt større end meningsmålingerne havde forudset. Han fik således 46,57 procent af stemmerne, mens den eneste reelle modkandidat Ananas Mockus fra det så godt som nystiftede parti De Grønne kun opnåede 21,5 procent, og de øvrige 7 kandidater fik få stemmer.

Efter første runde har alle meningsmålinger peget på en solid sejr til Juan Manuel Santos. Men, siger tilhængerne af De Grønnes kandidat: 3 måneder før første runde var Mockus ikke blandt favorit-kandidaterne, alligevel erobrede kan 21,5 procent af stemmerne.

Dertil kommer, at stemmeproenten var nede på 47, dvs der er adskillige ”ledige” stemmer forud for valget søndag.

Der er mange spekuationer om, hvilken rolle De Grønne vil spille fra på mandag, hvis valget går, som meningsmålingerne siger, skriver BBC Mundo lørdag.

Antanas Mockus vil ikke snakke om opposition, men om ”at bevare fuldstændig frihed til at vurdere ….alle vigtige regeringsforslag”, fortæller BBC Mundo.

Adskillige kommentatorer vurderer dog, at De Grønne ikke vil overleve som politisk parti. ”Hans medarbejdere er ikke professionelle politikere, og hans gruppe i den lovgivende forsamling, Kongressen, er lille og uden stor politisk erfaring”, kommenterer Mónica Pachón, der er professor i politisk videnskab og direktør for programmet Den Synlige Kongres ved Los Andes Universitetet i hovedstaden Bogota.