Marronage
Marronage redigeres af Albert Scherfig, Yannick Harrison, Laura Na Blankholm, Lea Kim Kramhøft, Nazila Kivi, Nicklas Weis Damkjær, Sophia Wathne og Tess Sophie Skadegaard.
Marronage kan bestilles online eller købes i udvalgte boghandlere eller museumsbutikker.
Første nummer udkom 13. marts 2017 – der forventes at udkomme yderligere to numre i år.
64 sider, 56 kroner.
Det nye magasin ”Marronage” handler om modstandskamp. Men modstandskamp er frihedskamp, og frihedskamp har igennem hele menneskets historie handlet at blive anerkendt og at få lov til at eksistere som retssubjekt, som aktør, som (historisk) kilde og som et helt og fuldt menneske.
Første udgave af magsinet handler mest om historien, om Danmarks fortid som slavehandlernation, som kolonimagt og som undertrykker. Der er enkelte afstikkere til oversete revolutioner og til revolutionerende kunst.
Om retten til at være menneske
Selvom hudfarven på en del af magasinets skribenter og dem, det fortæller om, ikke er ens, er selve indholdet og anråbelsen om at blive set som mennesker, behandlet som mennesker, ligestillet som mennesker og lyttet til som mennesker overraskende genkendelig. Det giver genlyd ned igennem kvindekampen, kampene for arbejderrettigheder og socialt sikkerhedsnet, børns rettigheder og jordløses rettigheder. Ikke, at det gør indholdet forældet eller uinteressant, bare slående fællesmenneskeligt.
Sprogbruget er blevet et andet op igennem historien, og magasinet starter da også med en mini-encyklopædi over den menneskelige frigørelses nomenklatur, hvor bevægelser som Black Lives Matter og ord som slavegjort og racegjort er forklaret.
Rundt om frihedskampen
Herefter gennemgås forskellige aspekter af de dansk-vestindiske koloniers historie og vanskelighederne ved at fortælle denne historie, i de tilfælde hvor det er de stemmeløse, man ønsker at fortælle om. For eksempel er der et langt afsnit om seksuel vold mod slavegjorte kvinder, en gruppe, der ikke ansås som aktører i historien, hverken fra et magt-, køns- eller årsagsperspektiv, og som der derfor er meget få kilder om og endnu færre kilder af.
Det opridses, hvordan den glemte, haitianske revolution med sin opfattelse af alle indbyggere, uanset farve, race, religion eller køn inspirerede de franske og amerikanske revolutioner og også nogle af kapitlerne i menneskerettighedserklæringen (den franske, som gik forud for FN’s og den europæiske), og hvordan denne blev slået ned af Frankrig. En anden glemt aggression, der bliver behandlet, er Danmarks kolonisering af Grønland.
Herudover er der et interview med Shelley Moorhead (formand for ACRRA, African-Caribbean Reparations and Resettlement Alliance) og kunstneren La Vaughn Belle, samt essays skrevet af andre efterkommere af de slavegjorte. Meget af dette er på et mere eller mindre akademisk engelsk, hvilket nok gør magasinet sværere tilgængeligt for en del interesserede.
Nok mest til akademikere
Det er et spændende magasin, og man kan kun glæde sig til at se, hvilke sider af frihedskampen, det fremover vil belyse. Men det er også lidt tungt at læse så mange siders analyse og essays, der er holdt i et akademisk sprog, og det hjælper ikke, at en stor del af det er på engelsk. Redaktørerne kunne med fordel have oversat noget af det.
Maroonage er ikke et magasin, man sluger, mens man drikker morgenkaffen. Både sprogbrugen og den akademiske indkredsning og behandling af begreberne stiller krav til læseren, og man skal nok tilhøre en bestemt del af akademikersegmentet for at føle sig helt veltilpas med indholdet. Og det er egentlig lidt synd, for det ville have været fedt med et magasin, der åbnede kampen for at være menneske i fortiden, i historieskrivningen, i den kulturelle arv og i nutiden for alle.
Sådan et magasin mangler stadig, selvom Marronage er det bedste danske bud, denne anmelder har set.
