Spis frugt til Verdens Bedste Nyheder

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Der var både gode u-landsnyheder og æbler til morgenpassagerne fredag fra Københavns Hovedbanegård. Det var politikerne Kristian Jensen (V), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Benedikte Kjær (K), der delte ud af begge dele. I bogstaveligste forstand demonstrerede de, at kampen mod fattigdommen bærer frugt.

”Der er en fantastisk glæde ved at se, at den bistand Danmark giver og den indsats, vi gør, hjælper. Vi skal nu fortælle danskerne, at de med deres hjælp er med tl at mindske sult og fattigdom”, sagde Kristian Jensen i TV2 News, da stationen var med på perronen. De tre politikere kunne godt samarbejde om at uddele ”gode og positive nyheder” som Johannes Schmidt-Nielsen sagde, mens Benedikte Kjær fremhævede, at ikke bare er verdens fattigdom mere end halveret siden 1990, man kan også glæde sig over mange flere demokratier i verden.

Ialt 150.000 danskere fik i går morges et æble på 104 trafikknudepunkter ud over hele landet.

I Odense var der uddeling ved banegården af blandt andre SFs Anne Baastrup, og i Aarhus var hundredvis af frivillige på gaden for at dele de gode nyheder ud. Det samme skete i over hundrede andre byer i Danmark, hvor tusinder af frivillige og en række politikere hjalp til med at sætte positivt fokus på fremskridtene i u-landene.

”Landet over har danskerne fredag morgen mødt gode nyheder fra u-landene, der fortæller at kampen mod fattigdom bærer frugt. Og hvor er det dejligt, at så mange politikere på tværs af partiskel – på trods af valgkamp og travlhed – har hjulpet alle vores seje frivillige med at sprede de gode nyheder ud til danskerne. Så fremskridtene i u-landene er nu blevet hørt – også i valgkampen”, siger sekretariatsleder Thomas Ravn-Pedersen fra NGO Forum, der står bag Verdens Bedste Nyheder i samarbejde med FN og Danida.

Børnefonden i Nørrebroparken

Også BØRNEfonden var med til at gøre opmærksom på, at FN’s 2015-mål om blandt andet at halvere den ekstreme fattigdom, faktisk ser ud til at lykkes.

Klokken syv i går morges blev cyklende københavnere mødt i Nørrebroparken med frisk frugt og det positive budskab: ”Udviklingsarbejdet bærer frugt.”

Klokken 8.00 sluttede 100 morgenfriske børn fra Nørrebro Park Skole sig til for at vise med benene, hvad vi voksne bør gøre globalt: Ræse om kap for at nå FN’s 8 mål om at bekæmpe fattigdom inden tidsgrænsen i 2015. Otte løbebane repræsenterede ét af FN’s otte delmål. Og børnene løb alt hvad de kunne for at komme målene i hus, fortæller Børnefonden i en pressemeddelelse.