Norges største olieselskab, Statoil, afviser en rapport, fremlagt af avisen “Dagbladet” om, at selskabet har gjort brug af bestikkelse i Nigeria. Ifølge Dagbladet har selskabet benyttet indtægter fra salget af en tilladelse til at søge efter olie til at finansiere bestikkelser i det store vestafrikanske land, skriver Dagbladet Børsen tirsdag.
Statoil og BP Plc solgte i 1998 deres fælles aktieandel på 40 procent i et olieboringsprojekt i Nigerias offshoreområde til Allied Energy, som er en nigeriansk olieproducent. Ingen af sælgerne har fået deres penge fra køber, og Statoil forsøger nu at indsamle sin andel af pengene, siger Kai Nielsen, talsmand for Statoil.
I forvejen beskyldes Statoil for at have betalt bestikkelse i Iran. Nigeria, som er den største olieproducent syd for Sahara, rangerer som verdens næstmest korrupte nation, kun “undergået” af Bangladesh, ifølge organisationen Transparency International.