Per Stig i åbent samråd torsdag om Sri Lanka og Zimbabwe

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Folketingets udenrigsudvalg har kaldt udenrigsminister Per Stig Møller (K) i samråd om situationen på Sri Lanka og i Zimbabwe.

Samrådene er åbne for alle og finder sted torsdag den 23. april 2009 i vær. 2-080 på Christiansborg. Samrådene begynder kl. 13.30.

Det første samråd er indkaldt på baggrund af den seneste udvikling i Sri Lanka og risikoen for en humanitær katastrofe.

Udvalget har bedt ministeren redegøre for situationen i Sri Lanka, herunder situationen for de internt fordrevne, og hvilke initiativer Danmark kan tage for at afhjælpe den humanitære katastrofe.

Samrådsspørgsmålet er stillet efter ønske fra medlem af Udenrigsudvalget Jørgen Poulsen (RV).

Samrådsspørgsmålet kan læses her: http://www.ft.dk/Samling/20081/almdel/URU/samspm/X/index.htm.

Udvalget har videre bedt ministeren redegøre for den nuværende situation i Zimbabwe, og hvordan Danmark enten bilateralt eller via EU kan påvirke den politiske proces i det sydafrikanske land.

Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra medlem af Udenrigsudvalget Steen Gade (SF).

Samrådsspørgsmålet kan læses her:
http://www.ft.dk/Samling/20081/almdel/URU/samspm/Y/index.htm

Samrådsspørgsmålet kan læses her:
http://www.ft.dk/Samling/20081/almdel/URU/samspm/Z/index.htm

Samrådene er åbne for alle, men der vil være et begrænset antal tilhørerpladser. Enkelte er forbeholdt pressen. De øvrige pladser går efter ”først til mølle-princippet”.

Hvis man ønsker at overvære de åbne samråd, kontaktes udvalgets sekretariat på tlf. 33 37 36 18 eller via e-mail ([email protected]) senest onsdag den 22. april 2009 kl. 12.

For gæster, der kommer udefra, må beregnes ekstra tid på grund af sikkerhedstjek ved Besøgsindgangen på Christiansborg.

Det er tilladt at fotografere og optage lyd og tv m.v., hvis det kan ske uden at anbringe mikrofoner på bordene og uden at forstyrre samrådets afvikling i øvrigt.

En cd med lydoptagelse af det åbne samråd vil senere kunne fås i Folketingets Oplysning, tlf. 33 37 33 38.