Stor dansk festival for verdensmusik under opsejling

Nyt festivalinitiativ: CPH World Music Festival
Forfatter billede

Copenhagen World Music Festival er det seneste initiativ inden for verdensmusik. Festivalen løber af stablen i København og omegn for første gang fra torsdag d. 30. august til og med søndag d. 2. september.

Foreningen bag festivalen, som består af flere end 50 spillesteder, arrangører og musikforeninger fra den københavnske worldscene, lover, at det bliver et brag af et festivalprogram med den højeste kvalitet af dansk og international verdensmusik i alle dens genrer og hybrider.

Det skriver World Music Denmark på sin hjemmeside 13. juni.

I praksis står hvert spillested, hver musikforening og arrangør selv for booking af orkestre af højeste kvalitet til det fælles program. Foreningen bag festivalen står for at rejse midler til og afvikle fælles markedsføring af festivalen.

Der er stadig plads til flere aktører i netværket og arrangementer i programmet.

Alle, der ønsker at holde world-arrangementer af høj kunstnerisk kvalitet i dagene fra den 30. august til den 2. september 2012, er mere end velkomne til kontakte foreningen og blive en del af det samlede festivalprogram og fælles markedsføring for festivalen.

Programmet i nogenlunde færdig form kommer ud senere.

Både arrangører, musikere og publikum bør allerede nu sætte et stort kryds i kalenderen ud for den første weekend i september 2012.

Se også http://www.worldmusic.dk/page.asp?id=7219&sitemenuMainID=98

Yderligere oplysninger hos:
Formand for CPH World Music Festivals bestyrelse, Anders Tresselt:
E-mail: [email protected] eller projektkoordinator
Lotte Wassini: E-mail: [email protected]