Sydsudans formodede kupmager til BBC: Jeg er uskyldig

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Fra sit skjul ‘et sted i Sydsudan’ siger den tidligere vice-præsident, Riek Machar, at han intet har at gøre med kupforsøget, der har ført til to dages uroligheder og op imod 500 dræbte i hovedstaden Juba.

Tværtimod anklagede Riek Machar præsident Salva Kiir for at ‘opmuntre til stamme- og etnisk vold’ for at dække over sine egne mangler som landets politiske leder.

Ikke noget kup

Den tidligere vice-præsident fremsatte anklagerne i et interview onsdag med britiske BBC og tilføjede: “Der var ikke noget kupforsøg.”

Ifølge Riek Machar, der røg uklar med præsident Salva Kiir og blev fyret fra posten som vice-præsident i juli i år, udnyttede regeringssoldater situationen til at arrestere nogle af hans nærmeste tilhængere.

Selv ville Machar kun sige, at han flygtede, men stadig befinder sig et sted i Sydsudan, hvor han har tænkt sig at blive.

FN advarer mod eskalering

FN har sagt, at kampene i Sydsudans hovedstad Juba indtil videre har kostet flere hundrede menneskeliv, og har advaret om en eskalering til borgerkrig i landet, der først fik sin selvstændighed i 2011.

Efter et møde i FN’s Sikkerhedsråd i går kom det frem, at kampene fortrinsvist er etnisk betingede.

Men Sydsudans regering bestrider, at der skulle ligge etniske aspekter bag konflikten.

Regeringen hævdede mandag, at den var tilbage i fuld kontrol; noget der betvivles efter de seneste dages voldelige og blodige kamphandlinger, der blandt andet førte til intense skuddueller nær præsidentpaladset i går.