Takker nej til Jensbys Irak-tilbud

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

De humanitære organisationer i Danmark takker nej til forsvarsminister Svend Aage Jensbys (V) tilbud om at stille forsvarets fly til rådighed for en rejse til det danske ansvarsområde i det sydlige Irak, skriver Politiken onsdag.

Tilbuddet om gratis transport blev fremsat af Jensby i begyndelsen af måneden i håbet om, at de danske nødhjælpsorganisationer snart vil træde til og bidrage til at løse opgaver af mere civil karakter i området. Ministeren er også indstillet på at yde militær beskyttelse til organisationerne i Irak, hvis det er nødvendigt.

Men efter et møde i Udenrigsministeriets humanitære kontaktgruppe, som består af en række ministerier og hjælpeorganisationer, står det klart, at organisationerne ikke ønsker at tage imod tilbuddet om militær assistance, fordi det nemt kan tolkes, som om de bakker op om besættelsen af Irak.

Nødhjælpskoordinator i Folkekirkens Nødhjælp, Lennart Skov-Hansen, oplyser, at de humanitære organisationer nu i fællesskab har formuleret et brev til Udenrigsministeriet, hvor de tager forbehold over for ideen om at modtage beskyttelse.

Samtidig udtrykker både Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Flygtningehjælp dog sympati for ideen om, at de danske styrker udarbejder en liste over mulige projekter i området, hvor organisationerne kan gøre en forskel med deres ekspertise.

Læs også “Jensby: Hjælp Irak”, 04.10.03, under rubrikken Arkiv i menuen ude til venstre