”Taliban-allierede prædikanter opildner til krig,” sagde en lokal repræsentant fra Kunduz-provinsen i det nordlige Afghanistan til Reuters.
Taliban har intensiveret sin troppetransport og forsyningsindsamling i Afghanistan siden begyndelse af februar, og bevægelsens militære ledere har forladt træningslejre før tid for i stedet at vende tilbage til fronten.
Som modsvar har den afghanske centralregering ifølge Reuters samlet militæret og politiet under en fælles kommando og rullet erfarne generaler i stilling på vigtige poster, samtidig med at sikkerhedsstyrkerne forbereder luftangreb mod Talibans stillinger.
For den krigstrætte afghanske befolkning er scenen dermed sat til en blodig forestilling til foråret.
Mere krig trods fredsmøder
Der er dog ikke første gang, at Taliban forbereder sig på en forårsoffensiv mod centralregeringen. Det gør Taliban hvert år og annoncerer gerne i forvejen, hvornår årets offensiv bliver indledt.
Men i år tyder forberedelserne på, at det kan blive voldsomt på trods af, at der efter årtiers krig er kommet gang i en form for fredsforhandlinger i Afghanistan. Taliban er for eksempel rykket meget tættere ind på flere af landets store byer, skriver New York Times.
Taliban underskrev i februar 2020 en fredsaftale med Trump-administrationen i USA og forpligtede sig til at indlede en fredsproces med centralregeringen i Kabul.
I aftalen lover amerikanerne at trække alle amerikanske og NATO styrker ud af Afghanistan inden maj 2021, såfremt Taliban forhindrer al-Qaeda i at bruge Afghanistan som base og indgår i fredsforhandlinger med centralregeringen i Kabul.
USA har siden reduceret sin styrke fra 13.000 til 2.500, mens Taliban og centralregeringen har mødt hinanden til fredssnak i Qatar.
Læs også: Afghanistan mellem håb og katastrofe
Siden møderne blev indledt i Qatar i september er volden dog eksploderet i Afghanistan, viser en FN-rapport.
Så sent som 21. februar dræbte en vejsidebombe i Kabul en politibetjent og et barn og sårede fem, samme dag som der ved et marked i den sydlige Helmand-provins detonerede en bombe, der dræbte en og sårede 15. Dagen forinden blev fem dræbt og to såret af tre bilbomber i Kabul.
Med en mulig forårsoffensiv på vej oveni den eksisterende vold fremstår fredsprocessen som en utopisk affære.
Splittelse i regeringen
Ifølge seniorforsker ved DIIS med særligt kendskab til militant jihadisme, Mona Kanwal Sheikh er volden ikke nødvendigvis et resultat af en dødsdømt fredsproces, men et tegn på at parterne befinder sig ved de første spæde skridt i processen.
”Det er ikke en særlig moden fredsproces,” fortæller hun.
”Først i december 2020 nåede parterne for eksempel til enighed om proceduren og fremgangsmåden for processen. De kalder det ikke en fredsforhandling endnu, og der er heller ingen aftale om en våbenhvile på plads.”
Regeringen står ikke forenet i forhandlingerne. Den er en samling af forskellige fraktioner, som mest af alt kun kan blive enige om, at ingen af dem ønsker, at Taliban vender tilbage til magten, som tilfældet var før 2001.
”Splittelsen i centralregeringen har vanskeliggjort forhandlingerne med Taliban. Samtidig vil centralregeringen helst, at amerikanerne bliver i landet, da de ved, at de ikke kan styre landet militært uden amerikanerne eller bevare deres økonomiske privilegier,” forklarer Mona Kanwal Sheikh.
Hvad vil amerikanerne?
Den afghanske regerings ønske om at beholde USA’s styrker i landet afspejlede sig ikke i præsident Donald Trumps Afghanistan-politik, hvor den tidligere præsident i sin sidste tid ved embedet pressede på for at få de amerikanske soldater hurtigt ud.
I mellemtiden er der kommet en ny amerikansk regering til, som har støttet forhandlingerne, men samtidig givet udtryk for, at den ønsker selv at vurdere situationen i Afghanistan og derfra udforme sin egen strategi.
I mellemtiden vakler fredsprocessen.
”Der kommer ikke til at være fremskridt i den interne afghanske dialog, før det er tydeligt, hvor USA står,” siger Mona Kanwal Sheikh.
Fra Talibans perspektiv kan den eskalerende vold koblet med en intens forårsoffensiv derfor bruges til at presse den tøvende Biden-administration til at holde aftalen om tilbagetrækning og den modvillige afghanske regering til at engagere sig mere helhjertet i fredsprocessen.
”Talibans tvivl i forhold til, hvor de har amerikanerne, har gjort, at bevægelsen er nødt til at vise, at den stadig står stærkt militært, og at hvis amerikanerne ikke holder aftalen, så står de over for en fuldt mobiliseret Taliban-bevægelse.”
Med mere krig i udsigt kan en endelig fred i Afghanistan virke fjern, men ifølge Mona Kanwal Sheikh er situationen ikke håbløs.
”Der er stadig håb. At de jævnligt mødes og er villige til at tale sammen i Qatar er faktisk et meget stort skridt.”
