Tibesti – den mystiske region i Tchad
I tre artikler går vi tæt på Tibesti-regionen og det nordlige Tchad med særligt fokus på teda-folket, der er en af de dominerende grupper i regionen.
Den første artikel sætter scenen for forståelse af særligt geografiske og politiske forhold.
I den anden artikel vil fokus især være på økonomisk aspekter.
Den tredje artikel beretter om uddannelses- og identitetsmæssige aspekter for teda-folket med særlig fokus på forandringerne i Tibesti-regionen.
Tchad har i de seneste årtier, under tidligere præsident Idriss Déby ledelse, opnået status som et af det centrale Sahara-Sahels mest stabile lande.
Prædikatet blev pludselig udfordret den 19. april 2021, da meldingen kom om Idriss Débys død ved fronten. Han var landets præsident gennem mere end 30 år.
Den officielle udmelding var, at præsident var blevet dræbt af oprørsgruppen FACT, Front for Change and Concord in Chad, ved fronten nord for hovedstaden, N’Djamena. Det vides ikke hvor, men ”man” tror, det er Tibesti, fordi rygtet er, at folk deroppe er ”vilde”, men igen er den officielle udmelding, at præsidenten blev dræbt tæt på byen Mao, der ligger i Kamen-regionen.
Læs også: Sahels stabiliserende anker er truet | Globalnyt
Der er mange myter og begrænset viden om FACT, men gruppen virker mobil, og nogle af dens medlemmer kommer fra det nordlige Tchad. Ifølge vores kilder har FACT baser i det sydlige Libyen og har operationer i Sahel regionen.
I forbindelse med præsidentens død var meldingen fra flere vestlige iagttagere, at FACT var i ledtog med islamisk stat, jihadister eller andre fundamentalistiske, islamistisk funderede grupper. Det har efterfølgende været svært at dokumentere påstanden om forbindelsen.
Traditionelt har fundamentalistiske islamister haft svært at finde stærke alliancepartnere i det nordlige Tchad, særligt svært med teda’erne.
Præsident Idriss Débys død er stadig omgærdet af mystik. Et af de mere vedholdende rygter, som har vundet momentum i Vesten, er, at præsidenten blev dræbt af såkaldt ”friendly fire”. Altså, at det var militæreliten med opbakning fra Vestens stærke militærmagter repræsenteret i Tchad, der stod bag mordet på præsident Idriss Déby. Det er spekulationer, som ikke kan verificeres i Tchad.
Derimod er det hævet over enhver tvivl, at efter Débys død overtog Tchads Militære Overgangsråd (CMT) magten med Mahatma Idriss Déby, søn af forgængeren, som ny præsident.
Efterfølgende har der svirret rygter om demonstrationer og andre former for oprør mod den nye ledelse af landet. Mange af disse udmeldinger lever deres eget liv på de sociale medier og er svære at få øje på i hovedstaden N’Djamena.
Det vilde og ukendte Tibesti
Det nordlige Tchad og specielt Tibesti er omgærdet med mange myter. Det skyldes utvivlsomt et meget begrænset kendskab til dette ufremkommelige område med ekstreme klimatiske forhold. Tibesti ligger i trekanten Tchad, Niger og Libyen. Helt konkret er det den nordøstlige Niger-region omkring Agadez, den sydlige libyske region Fezzan og det nordlige Tchad. Et område omtrent på størrelse med Schweiz.
Dette vilde og næsten mennesketomme område rummer Emi Koussi, der med sine 3.415 meter er regionens højeste bjerg. En anden geologisk attraktion er Trou the Natron, en soda-sø dannet i en uddød vulkan med en uregelmæssig diameter på 6-8 km og en dybde på op til 1000 m. Nævnes skal også Soboroms varme kilder.
Områdets biodiversitet er illustreret på klippemalerier, som findes mange steder i Tibesti – de ældste af dem bliver anslået til at være mere end 9.000 år gamle.
Ikke alle dyrene på klippemalerierne kan identificeres, men nogle af de illustrerede dyr er udryddet som eksempelvis sabeloryx. Derudover er der kritisk udryddelsestruede arter: addaxantilope, rhim’s gazelle, mankefår, gepard og andre. Disse dyrearter er primært truede eller uddøde som følge af jagt, men dyrene er også pressede af et udfordrende tørt klima med lav luftfugtighed og meget begrænset nedbør, som nogle år udebliver helt.
Der findes stedvis i Tibesti dale og oaser med grønne områder, hvor der også forekommer dadelpalmer og sjældne planter.
Tibesti er bare langt væk
Tibesti betyder bogstaveligt stedet, hvor bjergfolkene bor. Tibesti-regionen er en af 21 regioner i Tchad og blandt de mest isolerede. Hovedbyen Bardaï ligger 1.710 km fra Tchads hovedstad N’Djamena.
Hvis man vil besøge Bardaï, med udgangspunkt i hovedstaden, så er der to muligheder. Enten at chartre et fly, for der er en landingsbane uden for byen. Alternativet, som er eneste mulighed for områdets lokale, er en tre-fire dages køretur på grusveje gennem et usigeligt smukt og barskt landskab.
Den nærmeste asfalterede vej er faktisk i det sydlige Libyen. Den nærmeste større by uden for Tibesti-bjergene i Tchad er Faya, som ligger cirka en to-dages biltur fra Bardaï.
Regionen er beboet af ”folket fra bjergene”
Tibesti-regionens oprindelige befolkning går under betegnelsen Teda, som betyder folket fra bjergene. Teda er den mest dominerende gruppe inden for Toubou-folket, hvor den anden gruppe hedder Daza (på arabisk kaldet Gorana). Disse grupper er utvivlsomt nært beslægtet, hvor dazaerne bebor området syd for Tibesti bjergmassivet. Teda er traditionelt den indflydelsesrige gruppe, både lokalt og nationalt i Tchad
Den nuværende størrelse af befolkningen i Tibesti er usikker, den seneste folketælling fra 2009 kom frem til, at regionen var beboet af 25.483 mennesker. I dag anslås antallet til 100.000 i Tibesti, hvoraf kun femtedel af dem er tedaer. De seneste års store befolkningstilvækst i området skyldes primært et gold rush. Der findes guld i undergrunden, og det har tiltrukket mange lykkeriddere fra hele regionen.
Tedaerne traditionelle livsform er semi-nomadisk med en stærk regional identitet byggende på opretholdelse af et højt niveau af social og kulturel forbindelse. For tedaerne er det udbredt, at mænd har mere end én husstand. Nogle af disse kan ligge uden for Tibesti, den anden og tredje husstand oftest i Niger og Libyen. Der en række ritualer og regler relateret til familiedannelse, det er eksempelvis ikke tilladt at gifte sig med en person, der er forbundet ved familiemæssige bånd, der rækker så langt tilbage som syv generationer.
Selvbestemmelse og sameksistens i Tibesti
Teda har traditionelt haft stor selvbestemmelse; det skyldes en kombination af stærke interne bånd blandt tedaerne, ufremkommeligt terræn og en svag nationalstat. Staten i Tchad har som en del andre afrikanske nationer ikke kontrol over hele sit territorium.
En af de vigtige grunde er, at Tchad som de fleste afrikanske nationer er produkt af de europæiske staters deling af kontinentet mellem sig på Berlin-konferencen i 1884-85. Der blev sat streger og etableret områder uden hensyntagen til lokale samfundsmæssige forhold.
I Tchad som i en række andre lande har det betydet opbygningen af en stat uden national sammenhængskraft. Centralregeringen har i en række områder erkendt og accepteret den manglende kontrol og derfor afgivet autonomi til lokale grupper.
En udbredt myte i Vesten er at Tibesti-regionen er præget af konflikt og oprør. Den forestilling holder ikke i de teda-kontrollerede områder. Siden landets selvstændighed har området været præget af lokal stabilitet, bortset fra borgerkrigen ved selvstændigheden – mere om det senere.
Stabiliteten skyldes en stiltiende og gensidig accepteret aftale mellem centralregering og tedaerne, som betyder, at de ikke blander sig i hinandens anliggender. I den forbindelse skal nævnes, at det ikke er usædvanligt for tedaer at arbejde for de centrale myndigheder, men det skyldes primært ønsket om at tjene penge og skal ikke ses som loyalitet eller opbakning til myndighederne.
Centralregeringens manglende kontrol ses tydeligt i bybilledet i Bardaï, hvor bilparken primært består af firehjultrækkere som Toyota Hilux og Land Cruiser. Bilerne har sjældent nummerplader, måske en ud af 10, og hvis de har nummerplader, så er de for det meste libyske. Skatter på handel og virksomheder opkræves af staten, men tedaerne betaler ikke skat. Hvis der er konflikter i byen mellem lokale tedaer og tchadiske borgere eller migranter, så blander repræsentanter for centralregeringen sig ikke.
Teda-ledelse synes anarkistisk
Traditionelt har tedaerne ikke haft en stærk socioøkonomisk organisering. Det kan skyldes flere forhold, men en vigtig faktor er, at folk lever spredt over et kæmpe område. I de franske koloniarkiver fremhæves det, at Tibesti-regionen er præget af uorden, og at lokale gruppe lever i en slags anarki. Betragtningen om anarki skyldes, at familierne har stor selvbestemmelse, og at tedaerne værdsætter den individuelle frihed. Det, der binder dem sammen, er opfattelsen af en etnisk samhørighed.
Trods den store grad af selvbestemmelse i Tibesti-regionen, som skyldes både fraværet af de centrale myndigheder og en stor individuel selvbestemmelse, så har regionen en leder, som går under betegnelse derde.
Det er sådan, at derde’en vælges inden for Tumagura-klanen, den mest indflydelsesrige klan, blandt de 33 teda-klaner. Der er også regler for, at når derde’en dør, så skal der vælges en ny leder. Posten går på tur mellem de tre sub-klaner inden for tumagura’ene.
I udgangspunktet har derde-institutionen både den juridiske og den udøvende magt i Tibesti, beslutningerne er baseret på sædvanelov.
I perioden efter selvstændigheden erklærede centralregeringen derde-institutionen ulovlig. Derden Oueddei Kichidemi gik i eksil og var den medvirkende årsag til borgerkrigen i Tchad fra 1965-1979.
Senere er derde-institutionen blevet genetableret, men dens altovervejende magt er primært over religiøse forhold. Derimod har derden begrænset indflydelse på økonomiske forhold.
Udefrakommende konflikter påvirker Tibesti
Sahara-Sahel-regionen har de seneste år været præget af konflikter, der ofte kobles til forskellige faktorer, som samlet set svækker nationalstaterne og deres kontrol. Her fremhæves stigning i ekstremisme, terrorisme, smugling (af migranter, stoffer, våben og andet).
Selvom situationen i Tibesti i det store og hele har været stabil, så har især to begivenheder været mærkbare.
Den første i forbindelse med Det Arabiske Forår, særligt de kraftige dønninger i 2011 i forbindelse med præsident Gadaffis fald i Libyen. En skelsættende begivenhed i hele regionen med destabiliserende effekt og enorm betydning regionalt. Den afledte forøgede militarisering og voksende indflydelse fra religiøs ekstremisme har tedaerne og de andre grupper i regionen skullet forholde sig til.
Den anden bølge, som var i 2021 i forbindelse med præsident Idriss Débys død, kom i en periode med intensivering af de militære aktiviteter i regionen, men disse har Tchads militære overgangsråd sat på stand-by, og der er sket en normalisering.
Stig Jensen er lektor på Center for Afrikastudier på Københavns Universitet.
Peter Hofer har en master i Global Udvikling fra Københavns Universitet og er stifter af “Damma wos”, der arbejder med unge i Tchad, Jordan og Østrig.