Den nyvalgte premierminister i Tibets regering i eksil, Dr. Lobsang Sangay, kom fredag til København fra Oslo, skriver Støttekomiten for Tibet i en pressemeddelelse.
Sangay blev indsat som premierminister den 8. august og afløste dermed Samdhong Rinpoche og Dalai Lama som det tibetanske folks øverste politiske leder.
Eksil-regeringen har sæde i Indien. Tibet har været besat af Kina siden 1950.
Efter et møde med embedsmænd i Udenrigsministeriet mødte Sangay kl. 11-12 medlemmer af Folketingets Udenrigspolitiske Nævn og Udenrigsudvalget, hvilket bekræftes af udvalgets kalender.
Om eftermiddagen mødte premierministeren Støttekomiteen for Tibet og her til aften er han til middag med 35 tibetanere bosat i Danmark.
Lørdag flyver Sangay til Paris.
Yderligere oplysninger hos:
Anders Højmark Andersen
Formand for Støttekomiteen for Tibet
tlf. 50 55 28 42 – se også http://www.tibetkomite.dk
Se også telegrammet
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/24-11-11/tibetansk-nonne-satte-ild-til-sig-selv-i-protest-m