Trøst til Michael Jackson

Redaktionen

Mens en jury i dybeste fortrolighed er trådt sammen for at høre vidneudsagn i den verserende sag om seksuelt misbrug af en mindreårig mod Michael Jackson, kan popkongen i det mindste glæde sig over, at nogle også husker ham for det gode, skriver Berlingske Tidende.

Michael Jackson var torsdag i Washington D.C. for at modtage en æresbevisning for sit ret så omfattende humanitære arbejde i Afrika, der har kastet adskillige skoler og hospitaler af sig gennem årene.

Det er Foreningen af Afrikanske Ambassadører Hustruer, der måske for en kort stund kan få det plagede popfænomen til at glemme truslen om en dom på op til 24 års fængsel, anfører avisen.