Hvordan kan teknologi redde verden?
Bogen “Hvordan kan ny teknologi redde verden” udkommer d. 6 december 2021 på Informations Forlag.
Flygtninge og migranters muligheder for selv at forme deres hverdag på en græsk ø styrkes, hvis de får et kreditkort som nødhjælp. Men når “dårlig” opførsel i flygtningelejrene kan føre til fratagelse af kortet, sniger der sig pludselig politiske mål ind om at begrænse menneskers mobilitet. Det mener Adam Moe Fejerskov, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), som forsker i teknologiens muligheder og begrænsninger i udviklings- og humanitært arbejde.
Det førte sidste år til udgivelse af bogen ‘Forbandede Fremskridt,’ der ser nærmere på de store konsekvenser ny teknologi har for almindelige mennesker og for kampen mod ulighed i verden. Nu, næsten to år efter, er Fejerskov klar med endnu en bog om teknologiens betydning, og denne gang forsøger han at gå mere løsningsorienteret til værks.
“For at det ikke skal drukne i kritik, så var den her lille bog en god anledning til at stille nogle spørgsmål til mig selv om, hvad det er for nogle ting, vi skal gøre anderledes. Hvad er det for nogle forandringer, der skal til i den måde, vi tænker, udvikler og implementerer ny teknologi på,” fortæller Adam Moe Fejerskov.
Ifølge Fejerskov er der nemlig “desperat brug for et opgør med den eksisterende måde at tænke og udvikle teknologi på til verdens fattigste.”
Ny teknologi kan bestemme om børn kan komme i skole, om flygtninge eller fordrevne kan få adgang til nødhjælp, eller om folk kan brødføde deres familier. Men teknologiske løsninger bliver i alt for høj grad udviklet uden det enkelte menneskes behov for øje af aktører med vidt forskellige dagsordener, og de kan derfor risikere at gøre mere skade end gavn. Derfor er der brug for en bedre dialog mellem aktørerne i tech-branchen og aktørerne i den humanitære branche.
“Det her rum omkring teknologi i udviklingssamarbejde samler nogle ekstremt forskellige aktører og verdener, der tænker og arbejder på radikalt forskellige måder. Desværre ser vi ofte, at de verdener har svært ved at mødes,” forklarer Fejerskov.
Skal nye teknologiske løsninger gøre livet bedre for verdens udsatte, skal der således et helt nyt værdisæt til i måden at arbejde med teknologi på, og det er sådan et, Fejerskov skitserer i bogen ‘Hvordan kan ny teknologi redde verden?’.
LÆS OGSÅ: Silicon Valley skal redde verden: Fingeraftryk og førstehjælp
Brugerne skal inddrages
En af bogens helt store pointer er, at selve udviklingsfasen omkring nye teknologiske løsninger skal lokaliseres. Det skal i langt højere grad være de flygtninge eller fattige mennesker, der skal have gavn af teknologien, der skal være med til at identificere, hvad de synes, der er behov for hjælp til, og hvordan en teknologisk løsning kunne se ud i forhold til de problemer, de står overfor.
“I de værste tilfælde er der ingen inddragelse af brugerne i udviklingen af teknologiske løsninger, hvilket er ironisk, for det er jo en kernedel for tech-virksomhederne. Hvis Facebook for eksempel ikke forstår, hvordan danskerne bruger Facebook, så vil det være dårligt for deres forretningsmodel. På samme måde skal man gå op i, hvordan brugerne bruger den teknologi, som omfatter dem,” forklarer Fejerskov, som understreger, at det ikke er nok blot at gå i dialog med de lokale, men at der skal være en decideret samskabende proces.
Hvordan skal helt almindelige mennesker, der står i en meget sårbar situation og måske er traumatiserede efter, hvad de har været igennem, være med til at udvikle teknologiske løsninger? Teknologi er jo ikke helt enkelt at forstå, hvis man ikke har beskæftiget sig med det.
“Man behøver ikke at have nogen teknologisk viden for at indgå i den samskabende proces. Tværtimod har vi brug for, at udviklingen af konkrete teknologier omfavner mange andre perspektiver end bare den teknologiske viden. Først når andre typer viden og erfaring kommer i spil, kan vi få åbnet op for nogle af de kritiske samtaler og samtidigt sørge for at den teknologi der udvikles, rent faktisk kan gøre en forskel for de mennesker, der skal bruge den.”
Dataindsamlingen skal minimeres
En anden ting, Fejerskov pointerer, er, at databeskyttelse og minimering af indsamling af data skal være en central del af arbejdet med ny teknologi. Der bliver ifølge Fejerskov indsamlet alt for meget sensitiv data om verdens udsatte, og det kan få store konsekvenser, hvis det ikke bliver beskyttet ordentligt. Det så man tidligere i år, hvor det kom frem, at Bangladesh havde delt sensitiv data om rohingya flygtninge med Myanmar – det styre de var flygtet fra. Skal man den slags problemer til livs, kræver det, at organisationerne ser på deres arbejdsgange i forhold til dataindsamling.
“Vi taler om en branche, hvor tingene bliver standardiseret. En beslutingen om at indsamle én slags data kan blive ved i årevis uden, at man spørger sig selv, om det præcist er det data, der er brug for i den givne situation. Så jeg er kæmpe tilhænger af det man kalder dataminimering.”
LÆS OGSÅ: Silicon Valley skal redde verden: Fonde med gigantiske muskler
“Jeg er optimistisk til en vis grad”
I bogen kommer Fejerskov også med en opfordring til udviklingsorganisationerne om ikke at være alt for eksperimenterende, når det kommer til brugen af teknologi. Alt for ofte, skriver han, ses det, at organisationer går fra det ene lille pilotprojekt til det næste uden at projektet har gjort en egentlig forskel, og uden at man for alvor får arbejdet med de erfaringer, man har gjort sig. Derfor er det vigtigt, at organisationerne holder fast i, hvad deres kerneopgave er. Hvis de så finder ud af – i dyb samtale med dem man skal gøre en forskel for – at en teknologisk løsning vil være et godt værktøj til at nå målet, så kan man invitere en tech-virksomhed med ombord, mener Fejerskov og siger:
“Teknologien, selvom den er vigtig, må aldrig være endepunktet.”
Fejerskov forklarer, at hvis man ikke prøver at gøre op med den nuværende måde at bruge teknologi på, ender vi i bedste fald med ikke at gøre nogen forskel i verden. I værste fald fortsætter vi med at sætte folks liv på spil. Han har dog et håb om, at ny teknologi godt kan blive udviklet på en mere hensigtsmæssig måde fremover.
“Jeg er optimistisk til en vis grad. Det gode er, at vi ser en bevægelse fra neden, hvor rigtig mange organisationer, som ikke er verdens største, forstår, hvad det er, der er brug for, hvis vi skal kunne arbejde med teknologi og innovation og samtidig gøre en forskel. Den store udfordring bliver at omsætte den bevægelse, vi ser fra neden på tværs af hele sektoren”.
