Det er til dato ikke lykkedes noget land at sikre store fremskridt i befolkningens levevilkår uden at gøre stor skade på naturen og klimaet. Den direkte sammenhæng mellem menneskelig udvikling og det enorme pres, der bliver lagt på kloden, har fået udviklingens supertanker UNDP til at begynde at lægge kursen om.
Det sker med den årlige rapport om menneskelig udvikling, Human Development Report 2020, der blev offentliggjort lige før jul. Det var den 30. rapport, siden FN’s udviklingsprogram skabte sit indeks over menneskelig udvikling som et alternativ til bare at måle staters velstand økonomisk. Dengang i 1990 blev verdens lande ranglistet på baggrund af økonomi, forventet levealder og uddannelse. Nu bliver landenes CO2-udledning og materielle forbrug lagt til.
Som der står i rapporten, skal udvikling ikke ses som et valg mellem mennesker og træer, det er et spørgsmål om at vælge både mennesker og træer. Klodens problemer hænger tæt sammen med mere traditionelle udviklingsspørgsmål som ulighed, fattigdom, marginalisering. De forstærker hinanden.
De største trusler er menneskeskabte
Baggrunden for det begyndende kursskifte er dyster. FN’s udviklingsprogram understreger, at videnskabsfolk vurderer, at kloden er gået ind i en ny tidsalder – den antropocæne – menneskets tid. For første gang i menneskehedens historie er det ikke kloden, der former menneskers liv, men menneskers levevis, der former kloden. De største trusler mod menneskeheden er menneskeskabte. Klimakrisen, tab af biodiversitet og forsuring af havene for eksempel.
Nu kommer den vanskelige øvelse, nemlig at finde en måde at skabe økonomisk vækst, der hvor der er brug for det, samtidigt med at der skal ske et fald i for eksempel udledninger og materialeforbrug. Rapporten understreger, at der ikke er nogen let og enkel vej til det. Fattige lande kan ikke følge samme udviklingsrute, som de rige har gjort. Rige lande kan ikke fortsætte med deres hidtidige ressourceforbrug.
Oprindelige folk forvalter for eksempel en stor del af klodens overflade, og deres levevis har understøttet biodiversiteten. Presset på naturen er mindre i oprindelige folks områder. Amazonas regnskoven opsuger CO2, svarende til hvad klodens rigeste ene procent lukker ud. Men de oprindelige folk i Amazonas bliver ringeagtet og forfulgt, når de står i vejen for andres ambitioner.
Ved lanceringen sagde UNDP’s partnerskabsdirektør, Ulrika Modéer, at der er behov for en sammenhængende tilgang til de komplekse udfordringer – fra Covid-19, ulighed til klimaforandringer.
Ingen lette løsninger
Rapporten understreger, at det ikke nytter at koge udfordringerne ned til et enkelt hovedproblem, der skal løses, nemlig klimakrisen, og at det kan klares ved at nedbringe udledninger af drivhusgasser ved grøn energi. Den efterlyser en fuldstændig forståelse af det pres, mennesker lægger på kloden. Grøn omstilling kræver enorme ressourcer i form af et stort materialeforbrug og en udvinding og produktion, der vil udlede mængder af CO2.
Det nytter heller ikke at pege på enkelte grupper eller sektorer, som dem, der skal skabe forandringer – landmændene, toppolitikerne, forbrugerne eller industrien. Alle skal med, og der skal ske grundlæggende forandringer. I øvrigt er der inden for alle grupperinger stor forskel på, hvad man vil eller gør. Skønsmæssigt synes 80 procent af klodens befolkning, at klimaforandringer er et problem, men bare halvdelen har i sinde at prøve at gøre noget. Mange forsyningsvirksomheder har iværksat en masse tiltag for at sikre en renere produktion – landbrugs- og olieindustrien halter efter.
Det bliver svært at skabe de rette forandringer. Verden er inde i en periode, hvor klodens problemer og sociale problemer forstærker hinanden. Uligheden vokser, og klimaforandringer, pandemi, tab af biodiversitet og alle de andre store problemer får uligheden til at vokse yderligere. Den sociale mobilitet er faldet, den sociale uro vokser. Demokratiet er under pres, og det er blevet stadigt sværere at lave fælles indsatser mod alt fra klimaforandringer til corona. Der vil være stor uvilje mod gennemgribende forandringer fra verdens mest magtfulde, der ofte ser deres interesse i, at alting bare fortsætter, som det plejer.
Vejen frem
UNDP giver sit bud på vejen frem.
“Naturbaserede løsninger, stærkere incitamentsstrukturer og nye sociale normer for at fremme menneskelig udvikling, der samtidig er i balance med planeten,” lød det fra UNDP-direktør Ulrika Modéer ved præsentationen.
Sociale normer er et stærkt redskab. Når det først bliver anset for normalt at opføre sig på den ene eller anden måde, når det er det, man gør i et samfund, og man i øvrigt kan regne med, at de andre også gør sådan, og at det er i ens egen interesse, ja så kan de sociale normer blive ændret. Det kan være svært at ændre sociale normer, mennesket er et vanedyr, men under Covid-19-pandemien er det gået forbavsende hurtigt. Og der er for eksempel ikke så mange tilbage, der synes, det er acceptabelt at ryge alle steder. Uddannelse og viden hjælper til at ændre sociale normer, men det kan trække begge veje. Informationer, der bliver delt på sociale medier har for eksempel været med til at skabe stor splid i klimadebatten.
Incitamenter og reguleringer er også virksomme redskaber til at fremme eller forhindre en bestemt opførsel og til at påvirke sociale normer. Regeringer kan bruge økonomien til at fremme investeringer, som nedbringer presset på kloden. De kan regulere priser, så de afspejler sociale og miljømæssige omkostninger. Gennem internationalt samarbejde kan regeringerne lave regler og fælles indsatser. Det har alt sammen stor betydning for, hvad forbrugerne køber, hvad virksomheder producerer og handler med, hvor investorerne anbringer deres penge, og hvordan regeringer samarbejder.
Naturbaserede løsninger er med til at rette op på skaderne og forhindre nye. Den type løsninger fremmer ligheden, da de ofte bliver styret lokalt, men har stor global betydning, når virkningen af mange initiativer bliver lagt sammen. Naturbaserede løsninger bliver karakteriseret som innovative, der findes nye produktionsmetoder, som også er med til at udvikle en grøn økonomi. De er med til ikke bare at beskytte, men også gavne naturen. UNDP taler ligefrem om en naturbaseret menneskelig udvikling, fordi den type løsninger som hovedregel er til gavn for små, svage og marginaliserede samfund.
Danmark på en fin placering
UNDP lægger med den seneste rapport endnu et indeks oven i de efterhånden mange, som organisationen har udarbejdet for at give et mere nuanceret billede af den menneskelige udvikling. Og i det nye, som medregner CO2-udledninger og materielt fodaftryk, bliver der rykket rundt på rangeringen af lande. Norge falder 15 pladser ned fra den førsteplads, landet ellers indtager. Singapore rykker hele 92 pladser ned fra 11. pladsen, mens Costa Rica hopper 37 pladser op. Danmark rykker fra sin tiende plads på listen over menneskelig udvikling op som nummer 5, når presset på kloden tæller med.
“Danmarks placering i det nye klimajusterede HDI-indeks må ikke blive en sovepude. Danmark er stadig langt fra at være bæredygtig. Der er for eksempel ikke medtaget det forbrug og de udledninger, som ligger uden for grænserne, for eksempel produktion af importvarer og flyrejser,” sagde professor og leder af Sustainability Science Center på Københavns Universitet, Katherine Richardson, ved lanceringen.
Hun udtrykte stor tilfredshed med, at FN’s udviklingsprogram som den allerstørste på området forstærker sit fokus på mennesker og kloden.
