Sidste gang verdens nationer vedtog en plan for at bremse tabet af biodiversitet på kloden blev det en fiasko. Ikke et eneste af Aichi-målene, de 20 naturmål, der blev vedtaget i 2010, blev indfriet til tiden i 2020. For at det ikke skal gentage sig, er det nødvendigt med en mere forpligtende plan. Det har lande som EU og USA fokus på, mens udviklingslandene vil have løfter om støtte, før de kan gå med til at vedtage forpligtende og ambitiøse mål.
De minder i den forbindelse om, at det meste af klodens biodiversitet findes i det globale syd, og derfor bliver det også udviklingslandene, der får den største opgave med at bremse det globale naturtab. Derfor kræver landene nye løfter om ressourcemobilisering, der er en betegnelse for støtte fra rige lande til udviklingslande i forhandlingerne om biodiversitet.
”Vi vil skulle løfte en tungere byrde end andre, når aftalen skal føres ud i livet. Det er årsagen til, at vi understreger i de stærkest mulige vendinger, at vedtagelsen af den nye ramme for biodiversitet må blive ledsaget af vedtagelsen af en tilsvarende robust aftale om ressourcemobilisering,” sagde den brasilianske forhandler ved et plenarmøde i Montreal.
Brasiliens krav bliver under forhandlingerne støttet af blandt andre den afrikanske gruppe, Indien, Indonesien og mange andre udviklingslande. Gruppen kræver et løfte på mindst 100 milliarder dollars årligt, hvilket svarer til det beløb, som rige lande for over årti siden lovede i klimastøtte. Det løfte var de industrialiserede lande ikke i stand til at indfri til tiden i 2020.
Har ikke lært lektien
Hvis ikke der kommer et formelt løfte om støtte i Montreal, kan det det dermed betyde, at den nye strategi for biodiversitet bliver lige så nyttesløs som den forrige. Flere lande har presset på for at få vedtaget forpligtende mål, men lige nu går det ikke meget fremad med de diskussioner, påpeger WWF.
“Parterne synes ikke at have lært lektien af processen med Aichi-målene,” lød det fra Guido Broekhoven fra organisationen på et pressemøde i Montreal i weekenden.
Han talte endvidere om, hvad der skal til for, at strategien kan få reel indflydelse for klodens dyr, planter og natur.
“For at sikre at målene bliver indfriet, er der behov for tre ting: Der er behov for tal i målene, der er behov for indikatorer til at måle fremgang, og der er behov for et system, der kan sikre kollektiv vurdering under gennemførslen og derefter optrappe handling, hvis vurderingen viser, at parterne ikke er på vej til at indfri målene,” uddybede han.
Nye mål efter SMART-modellen
45 lande, herunder EU, Australien, Canada og USA, som ellers aldrig har tilsluttet sig FN’s konvention om biodiversitet, har sendt en anmodning til landene om at medvirke til at vedtage en ambitiøs aftale, der kan sikre de ”holistiske forandringer”, der er behov for i bestræbelserne på at bremse naturtabet.
”Vi bemærker med bestyrtelse, at de negative konsekvenser af tabet af biodiversitet i uforholdsmæssig høj grad kommer til at gå ud over verdens mest skrøbelige befolkninger og regioner,” lyder det i erklæringen.
Landene anbefaler, at målene skal være skåret efter den såkaldte SMART-model. Det vil sige, at målene skal være specifikke, målbare, ambitiøse, relevante og tidsafgrænsede. De beder også om stærke krav til vurderinger, opfølgning og åbenhed om indsatsen.
Pengene skal komme fra mange kilder
Når det kommer til løfter om flere penge er der imidlertid ikke helt klare svar fra EU. EU-kommissionen har allerede lovet en fordobling af den globale støtte til biodiversitet, så der bliver sat lidt over en milliard euro af til den globale biodiversitet fra EU-kommissionens budget årligt frem til 2027.
“Kravet fra udviklingslandene om mere støtte er legitimt. Men der er en balance mellem ambitiøse mål og ressourcemobilisering. EU-kommissionen og EU-medlemslandene har været meget pålidelige donorer. Vi er den største donor, og vi vil fortsætte med at være den største donor. Og den bistand er ekstrem vigtig, men den vil aldrig kunne være hele løsningen,” sagde Florika Fink-Hooijer, der er leder af EU-kommissionens miljøafdeling på en briefing i Montreal mandag eftermiddag.
Hun nævnte, at pengene skal komme fra mange forskellige kilder, herunder den private sektor og godgørende fonde. Ladislav Miko, der er ambassadør for biodiversitet for Tjekkiet, som lige nu har EU-formandsskabet, indskød, at det er værd at huske, at der også skal en del penge til for at finansiere naturbevarelse internt i de rige lande. Han udtrykte ligeledes skepsis over for et andet forslag fra udviklingslande om en fond for biodiversitet.
“Vi har et mål om at mobilisere pengene her så hurtigt som muligt for at finansiere den aftale, vi bliver enige om. Der er ikke tid til at vente fem eller seks år på et instrument, der skal finansiere mål for 2030,” sagde han.
Forhandlingerne i Montreal går ind i den afgørende fase i de kommende dage. Torsdag ankommer ministre fra hele verden, så diskussionerne kan fortsætte på et højere niveau.
Mandag fik deltagerne på konferencen i Montreal besøg af en “overlevende” af en uddød art, da Frankie the Dino, som også har sin egen twitter-profil, lagde vejen forbi for at advare menneskeheden.
Du kan læse lidt mere om de mange mener, som landene diskuterer i Montreal her.
